Gletsjeren Briksdalsbræen

Imponerende og nemt tilgængelig

Gletsjeren Briksdalsbræen er en del af den største gletsjer på det europæiske fastland, Jostedalsbræen. Briksdalsbræen er blandt de mest dramatiske gletsjeroplevelser i Norge og har sit udspring i 1.200 meters højde og løber ned i den smalle dal, Briksdalen. Briksdalsbræen er også blandt de lettest tilgængelige gletsjere i Norge. Fra byen Olden kører man 20 km på fin vej til bunden af Briksdalen, hvor man finder Briksdalen Fjellstue. Den moderne fjellstue, har blandt andet kaffebar og restaurant. Herfra kan man vandre de sidste 3 km op til selve gletsjeren ad fine grusveje. Alternativt kan man tage med det lille tog Trollbilen, som kører næsten helt op til gletsjeren..

Synet af gletsjeren er imponerende i sig selv, og hvis I vil på gletsjervandring, er dette muligt på udvalgte dage i ugen via Briksdalen Adventure.

Inspiration

Kort

Vis på kort