Middelalderbyen Montlouis-sur-Loire

Gå på opdagelse i middelalderbyen Montlouis-sur-Loire

I hjertet af Indre-et-Loire ligger middelalderbyen Montlouis-sur-Loire. Byen er smukt placeret på i Loire-dalen mellem Tours og Amboise på flodens venstre bred. Byen Montlouis-sur-Loire er grundlagt i det femte århundrede, hvor biskoppen Saint Perpetuus af Tours opførte et kapel her. Byen havde sin gyldne tidsalder under renæssancen og har i eftertiden bevaret sin vin- og landbrugsaktivitet, og i dag kan du mæske dig i lokale vine og retter.

Montlouis-sur-Loire har også en rig arkitektonisk og historisk arv, som du bør udforske, når du bevæger dig rundt i området. Især slottet La Bourdaisière, som er en enestående renæssancebygning bygget i første halvdel af det 16. århundrede, skal du besøge. Det meste af slottet blev ødelagt i det 18. århundrede men blev genopbygget i begyndelsen af det 19. århundrede. Stedet er især berømt for sin 55 hektar store park, der i dag huser en berømt have med tomater. I haven er det muligt at se en unik samling af næsten 650 tomatvarianter, som fås i alle farver og former.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort