Bryggen i Bergen

Hanseforbundets gamle kontor

Bergen var i middelalderen den største by i Skandinavien takket være den omfattende handel med tørfisk fra Nordnorge. Det var noget, som fik det tyske Hanseforbund til at oprette en afdeling, et såkaldt "Kontor", i Bergen omkring 1360. Dette udviklede sig til en hel bydel, som i dag er kendt som "Bryggen". Udover den historiske bydel med gamle træhuse bærer også byens bryggeri navnet Hansa - forøvrigt med et logo, hvor både den tyske ørn og tørfisk indgår.

I dag kaldes Hansebydelen blot for "Bryggen", og her finder du en bred vifte af restauranter, butikker og gallerier, der skaber en livlig trafik af både lokale og turister. Når du vandrer gennem de trange passager, der skærer sig gennem Bryggen, kommer du på en tidsrejse gennem århundreders historie. Du kan få et indblik i områdets historie ved at besøge Bryggens Museum.

Inspiration

Kort

Vis på kort