Øen Košljun

Historiens vingesus

Øen Kosljun ligger i en lille bugt, kun 750 meter fra Punat. Det er berømt for det franciskanske kloster, hvor munkene har samlet og bevaret et stort antal værdifulde genstande i århundreder. Denne lille ø har også et museum med en etnografisk samling der inkluderer adskillige genstande lavet af Krk-fiskere og landmænd, en rig zoologisk samling, der inkluderer en stor samling muslingeskaller og unikke dyre-eksemplarer samt et rigt bibliotek med mere end 30.000 titler.

Den tidligste kendte bosættelse på Košljun var en romersk villa, der tilhørte en jordejer fra den romerske bosættelse på Krk. Det næste sikre bevis på beboelse er en skriftlig fortegnelse fra 1186, der antyder eksistensen af ​​en benediktinerkloster bygget på det romerske fundament. Klosteret blev opgivet i 1447, men overtaget af franciskanerne. Den nuværende kirke blev bygget af franciskanerne i 1480. Benediktinerne forblev på øen indtil det 15. århundrede. Efter abbed Dominiks død, havde en venetiansk præst titlen Abbed af Košljun, og øen blev forladt.

Et par franciskanske munke klagede til paven over, at klosteret stod tomt. Efter deres anmodning blev benediktinerklosteret nedlagt, og øen Košljun blev givet tilbage til franciskanerne, der stadig driver det.

Ved molen er der en statue af St. Francis med en ulv, et hyppigt ikonografisk motiv for denne helgen. Ud over statuen er der også en tekst skrevet i Glagolitic over hovedindgangen til klosteret, "Mir i Dobro" (fred og velvære), som også er dedikeret til St. Francis. I klosteret findes en etnografisk samling inklusive artikler, der er brugt af landmænd og fiskere på Krk fra slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede. ;Der er også en permanent udstilling af kirkegenstande, der ligger i den gamle benediktinske kirke fra det 12. århundrede.