Kør langs Kroatiens billedskønne kyststrækning
Kroatiens skønne middelhavsklima, uendelige lange kyststrækninger og mange smukke øer, har gjort landet populært til ferier i autocamper. Når I kører langs Kroatiens kyst, har I udsigt til det azurblå Adriaterhav til den ene side og stejle bjergskråninger til den anden side. Travle feriebyer, stille kystbyer og historiske byer som fx Dubrovnik, Trogir, Pula og Rovinj dukker op med jævne mellemrum. Skal I opleve øer som Krk, Cres, Hvar og Brac, kan I køre autocamperen ombord på de fleste færger – det er en god ide at reservere på forhånd. Inde i landet lokker nationalparkerne Krka og Plitvicesøerne med vandfald, søer og natur i verdensklasse.
Der er ikke langt mellem campingpladserne i Kroatien, med alle de faciliteter i har brug for, hvis I rejser med autocamper. Vær opmærksom på, at I kun må campere inden for registrerede campingpladser eller på parkeringspladser, hvor der skiltes med det.
Lej autocamperen i Tyskland, Østrig eller Italien, og start dit eventyr mod Kroatien og husk at stoppe, når du ser noget interessant. De nærliggende lande tilbyder et bredt udvalg af autocampere, og den korte køretur til Kroatien er fyldt med fantastiske oplevelser undervejs.
Vidste du, at du som medlem af FDM kan få 500 kr. rabat pr. booking på autocamperleje? Gælder kun ved direkte booking hos en rejsespecialist i en af vores 5 butikker.) Er du ikke medlem, kan du læse om fordelene og bestille FDM-medlemskab her.
En autocamper giver jer mulighed for:
- at kombinere feriebolig og transport
- at vælge hvor rejsen skal starte og slutte
- at bestemme hvor I vil bo og hvor længe
- at campere med al moderne komfort
- at nyde den ultimative frihed
Lej en autocamper med tryghed
Vi samarbejder med de førende udlejere af autocampere i USA, Canada, Australien, New Zealand og hele Europa, for at sikre dig det største udvalg og den bedste service.
Vidste du det?
Bestiller du en samlet rejse med fly, autocamper eller hotel hos os, er du dækket af pakkerejseloven!