Kør-selv-ferier med omtanke

De første skridt på vejen mod ferier med omtanke

Omkring 500.000 danskere tager hvert år på en eller anden form for kør-selv-ferie, enten i egen bil eller med fly og lejebil. Som rejsebureau mener vi, at det at rejse bidrager positivt til vores samfund og vores verden. Når vi har udveksling med andre kulturer, smager på det, vi ikke kender og bliver bekendte med det, der før var fremmed, bliver fordommene mindre og horisonten større. Vi henter inspiration i andre verdensdele, der bidrager til at vi ser både os selv og andre i et nyt lys. Det må vi ikke miste.

Men når du tager ud i verden, kan du med nogle aktive valg gøre det på med omtanke for mennesker og miljø – uden at det går udover rejseoplevelsen.

I FDM Travel har vi som ambition at bidrage til kør-selv-ferier med omtanke ved at:
•    bevidstgøre omkring din kør-selv-feries CO2-påvirkning
•    rådgive dig, så du kan træffe bevidste valg og fravalg på din rejse 
•    tilbyde kør-selv-produkter i elbil

Derfor kan du her på siden læse meget mere om:

Vi ved godt, at rejsebranchen ikke bliver bæredygtig over natten, men sammen kan vi faktisk gøre en forskel. Vi håber, du vil tage de første skridt sammen med os på vejen mod mere ansvarlige kør-selv-ferier.

DANSKERNE VIL GERNE REJSE MERE BÆREDYGTIGT 

Når danskerne skal vælge bæredygtige rejser er der ifølge Epinion særligt tre aspekter, de kigger på

1. CO2-udledningen
2. At destinationen arbejder aktivt med bæredygtige initiativer (naturbevaring eller sociale projekter)
3. At det er et sted med få eller ingen turister, (dog stadig med seværdigheder og aktivitetsmuligheder)

Sådan arbejder vi hen mod grønnere kør-selv-ferier

1. Vi Informerer om din kør-selv-feries faktiske co2-aftryk

Rigtig mange danskere vil gerne rejse grønnere - udfordringen er, at mange ikke rigtig ved hvordan. I øvrigt mener mange, at rejsebranchen ikke informerer godt nok om rejsernes klimaaftryk og bæredygtige alternativer. Det første skridt mod at skabe forandring er derfor at tydeliggøre, hvad din rejse reelt efterlader af CO2-aftryk. I samarbejde med E/A Energianalyse arbejder vi på at synliggøre klimaaftrykket for kør-selv-ferier og dermed gøre det nemmere for dig, som kunde, at træffe bevidste valg. Derfor har vi:

  • udviklet en klimaberegner, så du kan udregne din rejses CO2-aftryk ift. valg af transportmiddel og overnatning - så er det nemmere at finde ud af, hvor du kan skære ned 
  • tydeliggøre hvad CO2-aftrykket er på vores kør-selv-forslag, så du kan træffe et informeret valg

 

2. Vi guider dig i, hvordan du nedsætter din kør-selv-feries CO2-aftryk

Sammen med den grønne tænketank CONCITO og turismeforsker Bodil Stilling Blichfeldt har vi udarbejdet guides og informationsartikler, hvor du får:

3. Vi Introducerer kør-selv-ferie i elbil 

Vi har i begyndelsen af 2022 introduceret kør-selv-ferier i el-bil, hvor de enkelte kør-selv-forslag indeholder konkrete forslag til hurtig-ladere undervejs, samt at vi som udgangspunkt har valgt hoteller med ladestation - alternativt guider vi dig til opladning nær hotellet. Vi har også tilført information på alle vore lejebiler om de er elektriske, hybride eller går på benzin/diesel. Du kan læse mere om, samt leje elbil her.

Vi arbejder også på at tilbyde muligheden for at vælge miljøcertificerede hoteller. Samlet set ønsker vi at gøre det nemt for dig, som ønsker at bestille en kør-selv-ferie i elbil ved at: 


"Vi opfordrer alle til at tage på færre rejser og at rejse med respekt for både klima, kulturarv og lokalbefolkning"

Få konkrete tips til, hvordan du bliver en mere ansvarlig turist


 

FN's verdensmål

Sådan bevæger vi os mod kør-selv-ferier med omtanke

I 2015 formulerede verdens ledere 17 mål for bæredygtig udvikling. Det er i disse 17 mål, at vi har fundet de områder, hvor vi som kør-selv-ferie-bureau mener, vi bedst kan bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden. Vi er klar over, at der stadig er langt vej i mål, før vi kan kalde os en bæredygtig branche - men vi har taget de første skridt på vejen mod en bæredygtig fremtid.

Læs mere om de Verdensmål, vi fokuserer på, på FN's hjemmeside:
Verdensmål nr. 13: Klimaindsats
Verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling

Vores rolle som rejsebureau

Rejser har stor påvirkning af klima og lokalmiljø. Det kan vi desværre ikke ændre på fra den ene dag til den anden. Selvom den teknologiske udvikling hver dag gør rejser og transport mere bæredygtig, så er løsningen ikke lige om hjørnet. Den nemmeste måde at gøre noget er selvfølgelig at holde helt op med at rejse.

Som rejsebureau kommer vi dog ikke til at opfordre dig til at blive hjemme; dels fordi vi er en forretning, der lever af at sælge rejser, men også fordi vi ikke mener, at løsningen er at droppe vores færd ud i verden fuldstændigt. Turisme er nemlig en stor indtægtskilde for mange af verdens lande og er også en afgørende faktor i fx naturbevarelse, da naturområder og dyreliv fredes til glæde for de lokale og turister i stedet for at blive kultiveret til fx landbrugsjord. 

Vi opfordrer dog alle til at tage på færre rejser og at rejse med respekt for klima, kulturarv og lokalbefolkning. Det er et ansvar, vi skal tage på os både som rejsebranche og som forbruger. Måske kan vores opmærksomhed på bæredygtighed endda være med til at åbne op for en verden af oplevelser, muligheder og eventyr, som vi ikke så før.

Det gør vi som virksomhed:

FDM Travel er en del af FDM og vi er dermed underlagt deres ESG-politik (Environmental, Social and Corporate Governance). Som koncern har vi naturligvis fokus på klima og miljø i den daglige drift.

Du kan læse mere om vores indsatser på www.fdm.dk/om-fdm/fdms-samfundsansvar

Som rejsebureau arbejder vi for at informere og gøre det muligt at træffe ansvarlige valg på din kør-selv-ferier. Derudover har vi udarbejdet retningslinjer for at reducere vores CO2-aftryk på studierejser, hvilket du kan læse mere om her.

Vores samarbejdspartnere

E/A Energianalyse: er et konsulentfirma, der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet. Vi har bedt dem lave beregninger af CO2-aftrykket i forbindelse med forskellige transport- og overnatningsformer. Det er disse beregninger, vi har brugt som basis for vores klimaberegner. Du kan læse hele deres rapport her.

CONCITO: er Danmarks grønne tænketank og har ageret rådgivere på vores vej mod mere ansvarlige kør-selv-ferier. De har været med i udarbejdelsen af vores tips til, hvordan du træffer mere ansvarlige valg på din kør-selv-ferie, samt ydet vejledning om klimakompensation og generel rådgivning i forhold til rejsers klimaaftryk. 

Turismeforsker Bodil Stilling Blichfeldt: er turismeforsker og lektor på Syddansk Universitet på Center for Turisme, Innovation og Kultur. Hun har været med til at udarbejde artikler om og guides til, hvordan vi kan rejse med respekt for klima, lokalbefolkning, dyreliv og kultur.