Bjørne, hvaler og Vancouver Island
7 dage Fra 27.975 kr.
Lake Louise er simpelthen hypnotiserende smuk med sin smaragdgrønne farve. Den står i knivskarp kontrast til den omkringliggende, dramatiske natur med de enorme bjergtinder, der tårner op mod himlen. Det er ikke underligt at landmåler Tom Wilson navngav søen Emerald Lake, da han så den i 1882. Efter kun to år blev søen omdøbt til Louise efter dronning Victorias datter. I dag er den, som en del af the Canadian Rocky Mountain Parks, på UNESCO’s liste over verdens naturarv - en kæmpe cadeau til søens skønhed.
Lake Louise ligger i Banff National Park og tæt på byen af samme navn. Fra Lake Louise Village er der en spektakulære køretur på kun 56 km til Banff by.
Det er der mange, der spørger om, og svaret er JA. Den hypnotiserende, smaragdgrønne farve kommer fra gletsjernes smeltevand. Det indeholder en tæt koncentration af små mineralske partikler, som giver Lake Louise og andre søer i området den smukke farve. De fleste håber på et godt billede af Lake Louise i strålende solskin, men prøv også at stå tidligt op og se morgensolen hæve sig over bjergene omkring søen. Det er et fantastisk syn. Er søen dækket af lavthængende skyer, tåge og dis, så får du ofte nogle stemningsfyldte og ret dramatiske billeder. Under alle omstændigheder bør du huske kameraet med friske batterier, for det bliver uden tvivl brugt flittigt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at søen byder mange turister velkommen, men hvis du turiststrømmen bliver for meget for dig, kan du vandre op til Lake Agnes fra Fairmont Chateu på en time. Ved søen finder du en træhytte, der fungerer som tehus. Det er en utrolig oplevelse at sidde ved søens kant og betragte den vilde natur med de snedækkede tinder, der spejler sig i søen.
Området omkring Lake Louise er kendt for sine mange udendørsaktiviteter. Om sommeren kan du begive dig ud på fantastiske vandreruter langs floden og op i højderne. En populær rute er The Saddleback Circut på ca. 7,5 km, der bringer dig gennem Saddle Mountain and Fairview Mountain. Undervejs kommer du til flere udsigtspunkter, hvor du kan nyde den fabelagtige udsigt ud over søen. Husk endelig at tjekke vejrudsigten i besøgscenteret, da vejret kan være meget omskifteligt.
Du kan også cykle, ride eller sejle. Om vinteren skiftes vandrestøvlerne ud med ski- og snowboards. Det er blevet til et af Canadas største skisportssteder med effektive skilifter, der bringer tusindvis af skiløbere op til skipister i alle sværhedsgrader.
For enden af Lake Louise ligger det imponerende Fairmont Chateau og spejder ud over søen og den enestående natur. Hotellet har tiltrukket lokale og rejsende fra hele verden i mere end 100 år.
" Tip: Skal du videre til Banff, så kør via Bow Valley Parkway i stedet for Highway 1, da den er meget mere seværdig og en god strækning til at spotte det vilde dyreliv. "