Forunderlige Sydafrika
22 dage dage Fra 19.050 kr.
På vejen fra Johannesburg til Soweto ligger apartheidmuseet, der i billeder, film, taler og video genopliver rædslerne under apartheid. Du bliver taget på en dramatisk og følelsesmæssig rejse, der også viser en tro på en fælles fremtid.
Apartheidmuseet åbnede i 2001, men det hele startede egentlig i 1995, da den sydafrikanske regering ønskede at udstede kasinolicenser, tiltrække turister og derved skabe flere job. Gambling Board blev oprettet for at sikre sig, at tilbudsgivere levede op til dette. Et konsortium fremsatte et bud, der også omfattede opførelsen af et museum. Det blev accepteret af Gambling Board. Gold Reef City og Casino blev bygget og et område blev gemt til et museem, hvor apartheidmuseet nu ligger.
Det første du bliver mødt af efter din ankomst til museet, er en gårdsplads med 7 høje betonpiller, der symboliserer Sydafrikas nye forfatnings syv vigtigste garantier; demokrati, lighed, forsoning, mangfoldighed, ansvar, respekt og frihed.
Herefter bliver du ført gennem flere udstillinger, der fortæller historien om et statsligt sanktionssystem baseret på racediskrimination og en fælles kamp for at vælte dette tyranni. Museet fortæller også om håb og hvordan der arbejdes mod en fælles fremtid, som sydafrikanerne kan kalde deres egen.
" Tip: Besøg også forlystelsesparken Gold Reef City der ligger ved siden af apartheidmuseet. Den er opført omkring Crown Mine, hvor guldeventyret startede. Her er tivoli, rutsjebaner, adgang til mineskakter og meget mere. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.