Dalmatiens fantastiske kyst
9 dage Fra 9.831 kr.
Turen fra byen Baska Voda og ned til byen Gradac - kaldet Makarska Riviera - er én af Europas smukkeste køreture. Ved denne dramatisk kystlinje, hvor småbyerne dypper tæerne i Adriaterhavet og bjergene tårner sig op over kysten, kører I blandt olivenlunde og palmer igennem det frodige kroatiske spisekammer. Kysten er strøet med små bugter og klippestrande, hvor bølgernes skvulp er det, der larmer mest. Nyd friheden ved en bilferie og find jeres egen lille oase her i det sydlige Dalmatien.