Fra Washington D.C. til Orlando i autocamper

16 dages kør-selv-forslag med autocamper i det østlige USA

Her er turen med autocamper, hvor I kommer vidt omkring og får en masse oplevelser serveret undervejs: I får tid til alle de store seværdigheder i Washington, D.C., vandrestier, naturskønne ruter, dyreliv og masser af muligheder for friluftsaktiviteter i smukke naturparker. Nyd solen på de verdensberømte strande såsom Virginia Beach, Outer Banks og Myrtle Beach. Der er tid til at fordybe jer i historien i smukke og charmerende byer som fx Savannah. Sidst, men ikke mindst, Orlando – stedet med de mange forlystelsesparker, som kan gøre alle feriedrømmene til virkelighed!

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget i autocamper efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i det østlige USA.

Rejseperiode: 
Hele året. 
Vi anbefaler april - oktober.

Startdag: 
Mandag - lørdag

Varighed: 
16 dage/15 nætter 

Længde: 
2.203 km

5.394 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Washington D.C. - Frederick, Maryland (74 km)

Der er så meget at se i Washington, D.C., at man kunne bruge to hele uger i byen, så tilbring et par dage i landets hovedstad, før I starter jeres ferie i autocamper! Besøg kongresbygningen på Capitol Hill, Washington-monumentet, Lincoln-monumentet, Smithsonian-museerne og Kennedys grav på Arlington-kirkegården.

I henter jeres autocamper små 30 km udenfor storbyen i Manassas Virginia, og herfra er der kun en kort køretur mod nord til byen Frederick i delstaten Maryland. Byen ligger omgivet af bjerge, vingårde og frugtplantager og har en livlig bykerne. I overnatter i Cunningham Falls State Park, som ligger i de naturskønne Catoctin Mountains, hvor der er masser af muligheder for friluftsaktiviteter, måske en vandretur på en lille del af Appalachian Trail, en af verden længste vandreruter.


Forslag til overnatning: Cunningham Falls State Park
Læs mere om campingpladserne og bestil her: Cunningham Falls State Park

Frederick - Mount Jackson, Virginia (177 km)

I dag går turen til Shenandoah National Park, som har over 800 km vandrestier og dækker et areal på 793 km2. Her er der gode muligheder for at kigge på fugle og det lokale dyreliv, komme tæt på naturen eller blot nyde det smukke landskab. Nyd vandfaldet Dark Hollow Falls, også her kan I vandre på Appalachian Trail

Følg den naturskønne rute Skyline Drive, som byder på en spektakulær udsigt ved alle de mange udsigtspunkter langs vejen.


Forslag til overnatning: Shenandoah Valley Campground, Mt. Jackson
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Shenandoah Valley Campground, Mt. Jackson

 

Mount Jackson - Williamsburg, Virginia (338 km)

Følg Skyline Drive sydpå til Waynesboro, og fortsæt til Williamsburg, som er en af USA's mest populære turistdestinationer. Køreturen tager lidt over to timer. Her er der mulighed for at komme højt til vejrs i trætopbanen Go Ape, marchere i takt til et militærorkester på friluftsmuseet Colonial Williamsburg eller opleve spænding i rutsjebaner i verdensklasse i Busch Gardens Williamsburg, som er en af verdens smukkeste forlystelsesparker.

Forslag til overnatning: American Heritage RV Park Campground 
Læs mere om campingpladsen og bestil her: American Heritage RV Park Campground 

Williamsburg - Virginia Beach, Virginia (97 km)

Dagens køretur til Virginia Beach er ganske kort. De næste to nætter tilbringer I på campingpladsen i First Landing State Park, hvor de engelske kolonister for første gang satte foden på amerikansk jord i 1607. Parkens vandveje er blevet besejlet af indianske kanoer, kolonisternes både, gamle skonnerter og moderne fragtskibe, og legenden fortæller, at den berygtede sørøver Sortskæg skjulte sig i farvandet The Narrows. Parken, som er delstaten Virginias mest besøgte park, udgør en oase i byen Virginia Beach.

Er I til hav eller bugt, og ønsker I fred og ro eller masser af liv? Uanset hvilken type strand I søger, kan I finde den i Virginia Beach.


Forslag til overnatning: First Landing State Park 
Læs mere om campingpladsen og bestil her: First Landing State Park

Virginia Beach - Kitty Hawk, North Carolina (129 km)

I dag forlader I Virginia og sætter kursen sydpå mod delstaten North Carolina og Outer Banks, en 531 km lang række af småøer tæt på kysten. Området byder også på to naturreservater og en række små, charmerende byer. North Carolinas uberørte landskab langs kysten er som skabt til afslapning. Her kan I besøge kyststrækningens syv fyrtårne og indtage en lækker middag bestående af friskfanget fisk og skaldyr. I kan også se vilde heste og opleve det lokale dyreliv i maleriske omgivelser.

Forslag til overnatning: Kitty Hawk RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Kitty Hawk RV Park 

Kitty Hawk - Wilmington, North Carolina (420 km)

I dag forlader I Kitty Hawk og kan følge den naturskønne rute sydpå langs kysten. Flere steder på denne rute er det nødvendigt at tage en lille færge, og kystruten kan derfor tage ca. 8 timer at køre, men det er absolut tiden værd. Har I ikke lyst til den lange turen langs vandet, så tag turen ind i landet som kan gøres på ca. 4 timer.

Målet er Wilmington, som er en skøn by med både landsbycharme og storbystemning. Området Wilmington Historic River District and Island Beaches har mange gode spisesteder, små spændende butikker og et livligt natteliv. Slå jer ned på hyggelig café i centrum, gå en tur i parken, besøg de lokale filmstudier, eller få en rundvisning på det gamle krigsskib USS North Carolina.

Forslag til overnatning: Wilmington KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Wilmington KOA

Wilmington - Myrtle Beach, South Carolina (121 km)

Tilbring formiddagen i Wilmington og fortsæt så til byen Myrtle Beach, som er et paradis for golfelskere. Myrtle Beach har hele 115 golfbaner, som alle er anlagt med respekt for områdets natur og dyreliv. De mange greens er både teknisk udfordrende og æstetisk smukke, da de er skabt af verdensberømte arkitekter. 
Besøg underholdningskomplekset Broadway at the Beach, et område på hele 1,4 km2 med forlystelser. Stedet er den mest populære turistattraktion i Myrtle Beach-området og byder på et bredt udvalg af spændende aktiviteter for besøgende i alle aldersgrupper

Forslag til overnatning: Myrtle Beach KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Myrtle Beach KOA

Myrtle Beach - Savannah, Georgia (364 km)

Nu er det tid til at sige farvel til South Carolina og goddag til delstaten Georgia. Turen går til den smukke og historiske by Savannah, men afsæt også tid til at besøge byen Charleston, der er kendt for sine brostensbelagte gader, hestevognsture og pastelfarvede huse fra første halvdel af 1800-tallet. 
Savannahs oprindelige bykerne er anlagt efter en innovativ plan med mange små grønne områder, som gør det nemt at komme rundt til fods og skaber en behagelig atmosfære. Byen begejstrer besøgende med sine træoverdækkede fortove, sine hyggelige brostensbelagte gader og sin majestætiske arkitektur. Tag jer god tid til at opleve den populære kystbys historie, skønhed og charme.

Forslag til overnatning: Skidaway Island , State Park Savannah  
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Skidaway Island , State Park Savannah

Savannah - Orlando, Florida (451 km)

Kursen sættes nu mod Florida – også kaldet solskinsstaten, og byen Orlando. Orlando er verdenskendt for sine forlystelsesparker: Walt Disney World og Universal Orlando® Resort
Hvor mange dage har I? Vi kan godt love, at I ikke løber tør for muligheder lige med det samme...

Forslag til overnatning: Orlando/Kissimmee KOA eller The Campsite at Disney's Fort Wilderness Resort
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Orlando/Kissimmee KOA eller The Campsite at Disney's Fort Wilderness Resort

Orlando - afrejse (32 km)

Der er blot 32 km til Cruise America-depotet i Kissimmee, hvor I skal aflevere jeres autocamper. Herfra er der flere muligheder for at forlænge turen - måske et par dage til Miami, så I også får set den sydlige del af Florida. 

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Bestil autocamper

Ruteforslaget kræver

  • Flybillet ud til Washington D.C. og hjem fra Orlando (eller modsat)
  • 16 dages leje af autocamper inkl. forsikring
  • 15 nætter på campingplads - pladser bestilles direkte
  • 2.300 km

I kan få en ide om pris på autocamper ved at benytte knappen "Tjek priser og bestil autocamper" herunder, men ellers anbefaler vi at I kontakter en af vores rejsespecialister for at få skræddersyet en autocamper-pakke tilpasset lige jeres behov og ønsker.

Tjek priser og bestil autocamper

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres autocamper.

Denne tur kan også laves fra Orlando til Washington D.C.

Autocampere findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om autocampere i USA.

 

Ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte med et par dages ophold i storbyen Washington D:C. eller slutte af med nogle dage ekstra dage i Orlando. Eller måske fortsætte ned til Miami og opleve nogle af de mange spændende kvarterer.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011