Cowboykultur i Texas
13 dage Fra 21.080 kr.
Skyline Drive, der løber igennem Shenandoah National Park er en af de mest betagende køreture i det østlige USA. Vejen gennem parken er 175 kilometer lang og byder på en smuk udsigt over det østlige Virginia oppe fra toppen af Blue Ridge Mountains. I kører, det meste af tiden, helt oppe på toppen af bjergkæden og undervejs er der vigepladser, hvorfra I kan nyde udsigten. Området er især kendt for sin store bestand af bjørne, så husk at holde udkig. Om sommeren er der fyldt med vilde og velduftende blomster langs vejene i den frodige nationalpark og om efteråret skifter nationalparken dramatisk til rødlige, gule og orange farver, og for mange er det nok først på efteråret, de vælger at besøge parken. Afsæt en hel dag, hvis I vil køre hele vejen gennem parken.
Shenandoah Nationalpark åbnede i 1936 og er hverken den ældste eller den mest spektakulære nationalpark i USA. Til gengæld bliver I inviteret på en af landets smukkeste køreture, hvor I bliver mødt af det ene betagende udsigtspunkt efter det andet. Parken skal altså primært opleves i bil - men er I til vandreture i sværhedsgraden over normalen, skal I naturligvis også ud og opleve en af de i alt 500 miles vandrestier, som findes i parken. Den mest berømte er Appalachian Trail, der går fra Maine i nord til Georgia i øst.
Selvom køreturen byder på betagende og spektakulære udsigter, trænger I måske til at strække benene - og Skyline Drive er et eldorado for jer, der kan lide at snøre vandrestøvlerne og gå på opdagelse i naturen. Appalachian Trail er USAs længste vandrerute på 3500 kilometer, som blandt andet går igennem Shenandoah Nationalpark - og I skylder i den grad jer selv at gøre et stop og nyde parkens farveeksplosion, dyreliv og ikke mindst fantastiske udsigter. Flere steder finder I små naturstier, der er skiltet quiet walkways, hvor naturen kan nydes i fred og ro.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.