Solkysten ligger tæt på Malaga

Nyd strandlivet efter Malaga

Kun 10 km sydvest for Malaga finder du Solkysten Costa del Sol, der er indbegrebet af badeferie. Her dukker den ene badeby efter den anden op, og de ligger som gyldne perler på en snor med hvide sandstrande, skvulpende bølger og indbydende strandpromenader. Badebyen Torremolinos er en af de mest kendte og har tiltrukket solglade rejsende i flere årtier. Strandbyerne langs Costa del Sol er perfekte, hvis I trænger til en svømmetur eller et strandbesøg undervejs på kør-selv-ferien i Andalusien.

Badebyer og forlystelsesparker

Lidt længere mod sydvest dukker badebyen Benalmádena Costa op. Og sådan fortsætter det. Fælles for dem alle er lange strandpromenader med fristende fiskerestauranter, indbydende sandstrande med masser af vandsportsaktiviteter og ikke mindst et herligt pulserende natteliv på de utallige barer og diskoteker.

Rejser du med børn, er Solkysten også et sandt eldorado. Enorme vandland med udfordrende vandrutsjebaner som fx Kamikaze, der er Europas største, er et sikkert hit hos både børn og voksne. Du kan også besøge fx Crocodile Park Torremolinos, Tivoli World og en Marina Park eller bare nyde strandlivet.

Kort

Vis på kort