Oplev Støvlelandets natur, gastronomi, kultur og La Dolce Vita
"At rejse er at leve". I Italien er det især sandt, for det er et virkelig godt land at rejse i. Vi har for længst forelsket os i Støvlelandets natur, gastronomi, kultur og naturligvis også La Dolce Vita – Det søde liv. Vi elsker de skønne vine, de simple og rå retter, vi elsker kunsten og vi elsker ferieminderne fra de familievenlige strande. Kort sagt. Vi elsker kør-selv-ferie i Italien
Omkring de norditalienske søer bliver du budt velkommen af renæssancepalæer, michelinrestauranter og et bjergrigt landskab, der er ethvert postkort værdigt. Tag på gondoltur igennem Venedigs kanalgader, og se på store kunstværker af blandt andre Michelangelo i Firenze. Kør fra bakketop til bakketop igennem snorlige vinmarker til charmerende middelalderbyer i Toscana og Umbrien. Nyd Amalfikystens bjergrige kystlandskaber og bestig vulkanen Etna på Sicilien.
Der er masser at opleve på en kør-selv-ferie i Italien. Vi har samlet nogle af vores allerbedste oplevelser her på siden.