Apulien - Det kontrastfyldte Italien
10 dage Fra 12.158 kr.
Det starter som regel med en lille appetitvækker i form af nogle oliven eller en kurv brød med olie, og derefter kan alt ske. For italienerne er måltiderne dagens vigtigste ritualer. Det er nemlig omkring maden at venner og familie mødes. Det italienske køkken har en dyb respekt for de gode råvarer, og der bliver værnet om gamle traditionsrige retter samtidig med at eksperimenterende michelinkokke hele tiden finder på nye madmirakler. Det er magisk og traditionelt på samme tid. Vi elsker italiensk mad og vin, og alene tankerne om de sprøde stenovnsbagte pizzaer, hvide trøfler og skønne is får mundvandet til at fosse. Og hvis du har det på samme måde, så kan du læse med her på siden og blive inspireret til en kør-selv-ferie i Italien, hvor det er smagsløgene, der bestemmer ruten.