Mad i Milano

Lev som milaneserne – prøv aperitivo

Vil du gerne have Milanos hverdagskultur tættere på, så skal du gøre som milaneserne. De mødes nemlig ofte til en aperitivo og et glas vin. Aperitivo er en hyggelig snack, som typisk indtages inden middagen. Det er helt perfekt efter en lang dag med seværdigheder, shopping og indtryk. De små lokale delikatesser serveres bedst på byens barer. Det varierer til gengæld meget fra bar til bar, hvad der serveres. Nogle steder er det en beskeden anretning, hvor du får et par oliven, en lille håndfuld oliven og chips, hvor der andre steder diskes op med en lille aparitivo-buffet. Det er vigtigt at huske, at aperitivo ikke skal erstatte aftensmaden, og det anses faktisk endda som uhøfligt at fylde tallerkenen op flere gange. 

Lokale delikatesser

Efter aperitivoen er det tid til at overveje aftensmaden. Der er naturligvis utallige muligheder for at få stillet sulten i Milano. Caféer, restauranter, trattoriaer og osteriaer finder du overalt, hvor du kan få italienske lækkerier til fornuftige proser. Pizzaer er naturligvis en favorit for mange, når de tager på kør-selv-ferie til Italien, og på storbyferien til Milano er der naturligvis masser af gode pizzabagere, som kan være en rigtig lækker frokostmulighed. Prøv især lokale retter som for eksempel risotto alla Milanese. Det er en lækker cremet risotto med safran. Hvis du er til stuvning med kål og svinekød, så kast dig ud en i en cassouela. Det både mætter og smager godt. Og drik naturligvis italiensk vin til maden. Der er oftest gode udvalg af Barolo, Ripasso, Amarone, Chianti og meget mere.  

Kort

Vis på kort