New York, Washington D.C. og Niagara Falls
10 dage Fra 15.231 kr.
Ikke langt fra Bronx Museum og the Arts finder I et historisk mindesmærke, der trods sin beskedne størrelse rummer store fortællinger og spændende oplevelser for de litteraturinteresserede. Edgar Allan Poe Cottage, eller bare Poe Cottage, stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, og var, som navnet angiver, i en periode hjem for den berømte amerikanske forfatter Edgar Allan Poe.
Huset blev i 1975 lagt under Bronx County Historical Society og står i dag som museum for forfatterens liv og forfatterskab. Museet giver et glimrende indtryk af livet i starten af 1800-tallets New York, og samtidig en spændende indføring i Poe’s liv. I 2008/2009 har bygningen undergået en gennemgribende restaurering, så det nu fremstår i mindste detalje som Poe efterlod det, da han døde i 1849. Poe Cottage har åben alle dage, og det kan anbefales at tage en af de guidede rundvisninger. Desuden er der i den tilstødende Poe Park opført et Visitor’s Center, der kan oplyse dig om alt, du ønsker at vide om Poe.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.