Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Hvis du ikke kan få nok af sko, så er Salvatore Ferragamo Museet stedet for dig! Det er nemlig et skomuseum til ære for én af Italiens dygtigste skomagere - Salvatore Ferragamo. Museet byder på en spændende udstilling, der viser nogle af Salvatore Ferragamos mest berømte sko. Skoene spænder vidt - lige fra det klassiske til det ekstravagante. Udover skoudstilligen, får du også et unikt indblik i hele processen omkring skabelsen af de luksuriøse sko - lige fra de første spæde streger på et papir til den færdige sko. Museet indeholder tusindvis af tegninger, skitser, bøger og fotografier, der dokumenterer det meste af Salvatore Ferragamos arbejde fra 1920'erne og frem til hans død i 1960.
Salvatore Ferragamo blev født i Bonito i Italien i 1898, men allerede i 1914 emigrerede han til USA. Her startede han en skomager og skobutik i Hollywood, og han blev hurtigt kendt af Hollywoods skuespillerinder. I 1927 flyttede han tilbage til sit hjemland Italien, hvor han slog sig ned i Firenze. Her opbyggede han sit skoimperium, og i 1930'erne købte han Firenzes største middelalderpalads, Palazzo Spini Feroni. Virksomhedens hovedkvarter ligger stadig her, og i stueetagen ligger der i dag en eksklusiv skobutik med Salvatore Ferragamos sko og i kælderen ligger museet.
Gå ikke glip af de andre enestående museer i Firenze. Se her, hvad der ellers er af fantastiske museumsoplevelser, der venter dig. Eller gå på opdagelse i Oltrarno-området.