"Frutti di mare" i stride strømme
Når du rejser til Sardinien kan du som regel altid finde en god lokal restaurant med havudsigt. Intet er bedre end at sidde og slappe af med et godt måltid mad og et glas køligt hvidvin efter en lang og dejlig dag på de sardinske sandstrande.
Med sin placering midt i det livlige Middelhav er der meget "Frutti di Mare". Sæt tænderne i de friske og saftige hummere, nyfangede blæksprutter, sværdfisk og muslinger. Opfindsomheden, når det kommer til tilberedning vil efterlade dybe indtryk hos jer længe efter, at I er vendt hjem igen. Selvom det mest er fisk og skaldyr, som er på menuen, så vil I også kunne finde pattegris, vildsvin og lam mange steder. Det er en del af madkulturen på øen, men det vigtigste, og det som forener de forskellige retter er de friske og velsmagende og farverige grøntsager, som inkorporeres over det hele. Endelig kan I også drikke et glas eller to af den lokale rød- eller hvidvin. I vil opdage, at der findes adskillige fremragende lokale vine på Sardinien.