Drømmeøen Jersey for livsnydere
6 dage Fra 9.529 kr.
Den travle og fascinerende havneby, Nantes ved Loire-flodens munding og med direkte adgang til Atlanterhavet, blev valgt til hovedstad af Bretagne af hertugerne i området. Selvom byen ikke er så aktiv på de åbne have mere, kan byen stadig prale af en unik arkitektonisk arv, hvor især det storslåede Château des Ducs de Bretagne – et slot i renæssancestil – tiltrækker mange besøgende og turister om året.
Nantes' middelalderkvarter og en af Frankrigs højeste katedraler er blot et par af byens store seværdigheder. Selve byen er måske den by i Frankrig, som har forandret sig mest gennem de sidste 20 år: Den er ikke blot en levende og ung metropol med mange studerende, der ofte belønnes for sin høje livskvalitet, men blev også kåret som ”Europas grønne hovedstad” i 2013.
Nantes er den verdensberømte forfatter Jules Vernes fødeby, og du kan besøge det lille, interessante Jules Verne-museum, der viser manuskripter, teknikmodeller og plakater relateret til blandt andet ”En Verdensomsejling under Havet” og ”Jorden rundt i 80 dage”. Musée des Beaux-Arts i Nantes huser en af de bedste kunstsamlinger uden for Paris. Du kan også vælge at gå en tur i den velplejede botaniske have, Jardin des Plantes, eller slip kreditkortet løs i forretningerne på Rue Crébillon og i butikskvarteret Passage Pommeraye.