Alpebyen Molveno

Den italienske alpeby ved bjergsøen

De store altankasser bugner med kaskader af farverige blomster i landsbyen, der deler navn med den krystalklare bjergsø, Lago di Molveno. Og jer, der har tilbragt tid i Østrig vil nok mene, at den lille by har mange fællestræk med de østrigske småbyer, men lad der ikke herske nogen tvivl; Molveno er 100 procent italiensk. Molvenosøen og den lille by er uden tvivl et af højdepunkterne i Trentino-Sydtyrol. Her kan I bade og dase ved søen, nyde den hyggelige alpestemning og smage på de lokale specialiteter fra bjergene.

På opdagelse i bjergene

Området omkring byen og Molvenosøen er populært om sommeren. Skovene kravler op ad de omkringliggende bjerge og jo højere du kommer op jo lavere bliver bevoksningen og ender til sidst i stejle rå klipper. Lej en cykel eller tag vandrestøvlerne på og få nogle uforglemmelige naturoplevelser i områdets mange vandre- og cykelstier.

Kort

Vis på kort