De dramatiske Dolomitter
12 dage Fra 9.405 kr.
Limone sul Garda, der ligger på den nordlige vestbred af Gardasøen, er en oplevelse for sanserne! Synet af glødende gule citrontræer, blåregn, der kravler op ad murerne, maleriske fiskerbåde, der vugger i havnen og duften af jasmin, citron og olivenolie møder jer i dette gamle fiskerleje. De maleriske smågader, der er for smalle til bilkørsel, den charmerende gamle havn, Porto Vecchio, og promenaden med de hyggelige og gæstfrie cafeer, gør byen til en udsøgt oplevelse. Her skal I selvfølgelig også smage på den lokale citronlikør Limoncello. Selvom Limone er noget velbesøgt i højsæsonen, er en dagstur dertil absolut det hele værd undervejs på kør-selv-ferien i Norditalien.
Det dufter syrligt og friskt, når I går rundt i de smukke gader af middelalderhuse, der for århundreder siden blev strøet ud over bjergsiden. Duften kommer fra citronhaven Limonaia del Castel, der er anlagt som terrasser på hvide firkantede søjler i 1700-tallet. Med fri udsigt til Lago di Garda er haven et oplagt sted til fordybelse på jeres kør-selv-ferie i Norditalien. Store forfattere som Goethe og Ibsen har beskrevet de imponerende konstruktioner og forundret slentret rundt i blandt de gule frugter, der ellers ikke burde vokse så nordligt. Skriv også noget om koncerterne
Limones hjerteDe små joller i forskellige farver gynger blidt i det klare vand ved Porto Vecchio. Den lille havn er Limones hjerte. Promenaden Lungaloco Marconi lokker med lækker udsigt ud over søen og de bjergrige kyststrækninger. Begiv jer ind i labyrinten af smalle bilfri gyder og trappegader, som generøst er udsmykket med pelargonier, blåregn og duften af jasmin og citroner. De lokales sunde sunde kost, der primært består af lokale råvarer, som for eksempel friske citroner, masser af fisk og olivenolie er der rig mulighed for at smage på i den lille hyggelige gårdhave på Restaurant Al Vecchio Fontec. Sæt jer godt til rette her tilbagetrukket fra den værste turisttrafik og nyd en dejlig lokal frokost og et glas Valpolicella eller Bardolino.