Cykelferie fra Firenze til Rom og afslapning i Amalfi
12 dage Fra 18.803 kr.
Det er simpelthen godt for sjælen at gå på den fine promenade rundt om Radda in Chianti, sidde lidt på en af bænkene eller vandre ud i de vin- og olivenmarker, der omkranser byen så langt øjet rækker. Byen ligger midt i det skønne Chianti-område - mellem Siena og Firenze på La Strada di Chianti - på en af de bløde bakketopper hvor der stort set altid har været bosættelser.
Radda in Chianti byder på en fin promenade rundt om byen, som indbyder til vandringsture sammen med byens hundeluftere. Du kan også besøge andre interessante attraktioner som fx borgen, det arkæologiske museum og en tunnel-sti rundt om byen. Nær Radda findes også nogle spændende etruskiske grave.
Der er stor forskel på kvaliteten af vinen, men i Chianti kan I lade jer guide af Den Sorte Hane på ruten Le Strade del Gallo Nero, der er et vigtigt kvalitetstegn.
"Radda in Chianti er også kendt som Chianti-regionens hovedstad, pga. sin panoramiske placering midt i vinlandet. Her er fokus på at nyde livet, vinen og det skønne landskab."
- Mette, rejsespecialist i Lyngby