Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Firenze er i sig selv lidt af et museum med sine formidable bygningsværker. Her har kunsten i århundreder spiret og udviklet sig i fantastiske retninger, og er du til kunst, så findes få bedre steder at dykke ned i mestrenes kunstværker end i Firenze. Her er vores bud på 4 museer, du ikke må misse i Firenze.
Galleria degli Uffizi - tete-a-tete med Michelangelo og Botticelli
I Firenze kan du fordybe dig i verdens vigtigste samling renæssancekunst. På Uffizi-galleriet kommer du nemlig i eksklusivt selskab med store mestre som Michelangelo, Giotto, Botticelli, Leonardo da Vinci, Perugino og Raphael. Vil du besøge Uffizi-galleriet, når du rejser til Firenze, så er det en god ide at bestille billetter på forhånd, så du undgår spildtid i de til tider lange køer ved galleriet.
Museo di Firenze com'era
Firenzes bymuseum med tegninger, kort og modeller, der viser byens udvikling gennem 500 år.
Museo Galileo
Dette museum er dedikeret videnskaben - ikke mindst den Toscana-fødte videnskabsmand, Galileo Galilei.
Galleria dell´Accademia - Hils på den ægte David i Firenze
Kaster du blot et enkelt blik på Michelangelos David-statue forstår du, hvorfor den nok er den mest berømte statue i den vestlige verden. Rygterne fortæller om svorne Michelangelo-fans, der alene rejser til Firenze for at studere den imponerende nøgenstatue. Kunstakademiet i Firenze var i 1563 den første læreanstalt i Europa, der underviste i skulptur, tegning og maling. I dag finder du her en spændende samling med flere værker af Michelangelo og mange af de andre gamle mestre. Kan du nøjes med at se på en kopi, så er der faktisk 2 kopier du kan beundre på henholdsvis Piazza della Signoria og Piazzale Michelangelo.