Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Den smukke bygning er en oplevelse i sig selv. Rigt ornamenterede lofter. Fantastiske lysekroner. Gamle tapeter. Smukke vitrineskabe i træ med håndskåren pynt. En lidt højtidelig stemning med fortidens elegance. Santa Maria Novella apoteket i Firenze er verdens ældste fungerende apotek. Du kan ganske vist hverken købe piller, plastre eller præservativer, men du kan få rådgivning og købe deres specielle apotekervarer. Derudover kan du besøge det lille museum med gamle flasker, antik keramik og medicinmaskineri og det lille sakristi af San Niccolos kapel, hvis vægge er ualmindeligt smukke fresko-malerier af scener fra Kristi lidelseshistorie malet af Mariotto di Nardo mellem 1385 - 1405.
Repertoiret spænder virkelig vidt: Her er både den uundværlige duftevand, som tidligere hjalp kvinder i stramme korsetter når de var ved at dåne, og så er der adskillige produkter til hunde og katte, fx en rose-deodorant og en delikat shampoo. Du kan også prøve - og evt. købe - den berømte håndcreme Pasta di Mandorle, bodylotion med citron Emulsione alla Citronella eller hvad med en salvie deodorant Crema antiodore? Her er 2 separate boder med alt indenfor sæber og parfumer, som du kan dufte dig igennem samt et rum med salver og eliksirer og et med pot-pourrier og duftlys.
Det var dominikaner munkene, også kendt som tiggermunkene, som etablerede Officina Profumo - Farmaceutica de Santa Maria Novella helt tilbage i 1221. Munkebrødrene kom til Firenze, dyrkede urter og lavede medikamenter, som de brugte i deres eget ambulatorium. I 1612 var deres produkter så berømte i Italien, at de åbnede apoteket for folket. Og så gik det stærkt. I løbet af 1700-tallet blev deres produkter kendt og benyttet så langt væk som i Rusland, Indien og Kina. Deres berømte sæber, udsøgte parfumer og effektive cremer, eliksirer og duftevand har hjulpet kunder lige siden.
"Apoteket kan være lidt svært at finde, for der er ingen skilte dertil og facaden er meget diskret. Men snyd ikke dig selv for oplevelsen på Via Scala 16, det er som at træde ind i en tidslomme."
- Mette, rejsespecialist i Lyngby.
Autocamper i Italien - Det er den ultimative frihed til at udforske Italiens fascinerende kultur, natur og gastronomi med en ...