Dunbrody Famine Ship Experience

Fordyb jer i irsk historie og kultur

Dunbrody Famine Ship Experience i New Ross, County Wexford, er et must, når I kører I den sydøstlige del af Irland. Her får I en autentisk gengivelse af det verdenskendte immigrantfartøj og følger immigranternes fodspor i en interaktiv fortolkning. Det lille skib, der havde færre kvadratmeter end rejsende ombord, giver jer et indblik i denne vigtige periode af den irske historie - alt interiør står som dengang og skuespillere portrætterer irere, der efterlod alt hvad de ejede for at komme væk fra landets hungersnød.

Inspiration

Kartoffelpest og storkonflikt

Det 19. århundrede bragte Irland meget modgang. Grundet hungersnød og den politiske storkonflikt med England så mange sig nødsaget til at immigrere til USA, hvor græsset var grønnere og livet antageligt kunne blive bedre. Særligt fra 1845 – 1849, hvor kartoffelpesten hærgede den grønne ø og ødelagde det irske folks primære madkilde, immigrerede omkring én million irere til Boston eller New York – og skibe som Dunbrody var det primære transportmiddel til et lykkeligere liv.

JFK og andre irsk-amerikanske helte

Når I har fået fornemmelsen af, hvordan det var at rejse som irsk immigrant i 1840’erne, kan I slentre langs den ny-renoverede kaj, hvor offentlig kunst og skulpturer er opført – fx den spektakulære John F. Kennedy-mindemur og nordvendte statue af selvsamme præsident, der skuer mod USA's mange lyksaligheder. I bør også lægge vejen forbi Dunbrody Visitor Center, der huser The Irish America Hall of Fame, hvor fortidens og nutidens irsk-amerikanske bidrag til USA's historie hyldes.


"I The Hall of Fame Café kan I fordøje dagens store indtryk med en scones og en kop te, samtidigt med, at I nyder den pragtfulde panoramaudsigt ud over byens kaj"

- Mogens, Produktchef i Lyngby


Kort

Vis på kort