Belfast og Nordirland
7 dage Fra 8.263 kr.
Den står i rigtig mange bogreoler rundt omkring i hele verden, men det er meget få, der rent faktisk har læst den - og endnu færre, der har forstået den. På trods af det, så er Ulysses en af verdens mest berømte romaner. James Joyce er forfatteren bag bogen, og han må nok siges at være Irlands mest berømte forfatter. Landet har også mange andre berømte forfattere, og det er ikke for ingenting, at hele fire forfattere fra Dublin har modtaget Nobels Litteraturpris.
I den irske hovedstad har man derfor lavet et museum til ære for alle de irske forfattere - Dublin Writers Museum. Her får du udleveret høretelefoner, hvorefter du går rundt og lytter til fortællinger om forfattere som Oscar Wilde, Yeats og Joyce. Museet er fint indrettet, og et besøg her giver en god forståelse af, hvor stor en rolle litteraturen spiller for Dublin. Smid læsebrillen, tag audioguiden på og besøg Dublin Writers Museum, når kør-selv-ferien går til Irlands hovedstad.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.