Hop i vandet i The Yards Park i Washington D.C.

Køl jer ned på hede sommerdage

The Yards Park er en skøn lille oase ved Anacostia Rivers bred. Det grønne område er blevet et populært sted for washintonians at spendere dagen; enten på græstæppet eller på restauranterne, der ligger med udsigt over kanalen. Mest af alt er området blevet populært, når de lokale og byens unger skal køles ned på hede sommerdage. I den gamle kanal kan I nemlig soppe og bade eller springe rundt blandt dansende fontæner.

Inspiration

Washintonians sommerfavorit

De dansende fontæner og det elegante vandfald, som I kan gå under, har gjort The Yards Park til en kærkommen, kølende oase i Washingtons travle storby. Hver sommer ses et ton af unger, der pjatter med vand i den lave kanal og washingtonians, der daser på det grønne græs. Med et utal af koncerter, events og spændende restauranter er stedet efterhånden blevet et foretrukket hangout i byen.

Anacostia Riverwalk Trail

Den lidt sære, futuristiske bro, der går over kanalen, er desuden del af det, der skal blive en 20 mile lang rekreativ rute, Anacostia Riverwalk Trail. De 12 miles, der pt. er åbne, er allerede blevet en populær løbe- og cykelrute langs Anacostias bred. Om aftenen lyser broen op og kommer mest af alt til at ligne noget fra en sci-fi-film.

Kort

Vis på kort