Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Den store flotte bjergkæde, Rocky Mountain med de sneklædte tinder, krystalblå fjeldsøer, uendelige nåleskove og rige dyreliv er et Midtvestens og det vestlige USA's absolut største højdepunkter, når det kommer til naturoplevelser. For selvom det måske oftest er Yosemite eller Yellowstone, der bliver fremhævet, så er Rocky Mountain nationalpark en af landets største, smukkeste og mest besøgte nationalparker. Den ligger cirka 110 smukke kilometer fra Denver, og her finder du utallige aktiviteter, udflugter og oplevelser for hele familien..
Tilmeld dig FDM Travels´ nyhedsbrev og du modtager vores eksklusive e-hæfte om 12 udvalgte nationalparker i USA, som vi mener, hver især repræsenterer noget ganske unikt blandt USA´s 62 nationalparker. Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Har du nogensinde drømt om at køre på en highway over tre kilometer over havets overflade? Så skal du tage til Rocky Mountain nationalpark, for her løber verdens længste kontinuerlige highway, Trail Ridge Road. Du kører simpelthen nærmest imellem tinderne. Det er en helt enestående køreoplevelse og måske en af landets smukkeste. Rocky Mountain National Parks er ganske unik på grund af de varierende landskaber, der langt hen ad vejen skyldes de store højdeforskelle med mere end 70 tinder, som rager mere end 3.658 m op, men også det faktum, at parken kun er åben fra slutningen af maj til midten af oktober på grund af store snemængder.
I det hele taget er Rocky Mountain nationalpark oplagt at besøge på kør-selv-ferien til USA, hvis du gerne vil have store naturoplevelser. Tilbring et par dage i parken eller tag madkurven med på endagsture fra den lille hyggelige bjergby, Estes Park, der ligger lige ved nationalparkens indgang.
Når du kører ind i nationalparken fra Estes Park kan du allerede fra starten godt forvente at støde på græssende elkhjorte, snegeder og kæmpe elge, hvis du er rigtig heldig. Hold godt øje med dine omgivelser, da mange af nationalparkens dyr helst holder sig for sig selv. For eksempel er pumaerne og bjørnene ikke altid så lette at spotte umiddelbart, men hvis du har tålmodigheden med dig, så kan du godt være heldig at træffe nogle af de mere sky indbyggere. Tager du en tur gennem Rocky Mountains, kan du nyde et fantastisk landskab, med smukke sneklædte bjergtoppe, nåleskove og et vildt dyreliv med fx bøfler og ørne. Rocky Mountain Nationalpark tilbyder mere end 560 km vandre-, cykel- og ridestier.
"Forsøg at besøge parken så tidligt som muligt, da der er færrest besøgende om morgenen og bedre chancer for at spotte det spændende dyreliv."
- Alan, rejsespecialist i Lyngby