Aktiviteter året rundt
The Inn at Round Barn Farm, Waitsfield i Vermont
Denne romantiske og elegante Bed & Breakfast Inn ligger smukt placeret i Green Mountains omgivet af frodig skov, blomsterdækkede enge, søer og skønne haver så langt øjet rækker. Her er åbent året rundt, og hver årstid har sin typiske aktivitet at byde på.
Læg vejen forbi The Inn at Round Barn Farm uanset hvornår på året I tager på kør-selv-ferie gennem Vermont. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med en kombination af hotel og én eller flere af vores charmerende Distinguished Inns. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Unik overnatning
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Information
Super flot og harmonisk inn i Green Mountains
The Inn at Round Barn Farm ligger i Sugarbush/Mad River Valley og har været åben for gæster siden 1987. Stedet har gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag særdeles flot og harmonisk med den charmerende, runde lade som kendetegn. Alle værelser er individuelt indrettet med bredplankede fyrretræsgulve med orientalske tæpper og smukke tapeter i varme farver. Om sommeren er her et utal af muligheder lige fra koncerter, teaterforestillinger, den lokale 3 ugers operafestival i juni og mange udendørs aktiviteter. Om vinteren indbyder det snedækkede landskab til vandreture med snesko, som naturligvis står til gæsternes rådighed. Vermont er i sin hvide klædedragt ren magi.
- 12 dejlige værelser med whirpool, dampbad, grønne produkter, gaspejs, individuel varme og aircondition
- Sæsonbestemt økologisk morgenmad og hors d'oeuvres bestående af produkter fra egen certificeret have
- Middag ikke mulig på The Inn at Round Barn Farm, men kan nydes på en af områdets 15 restauranter