Toppen af Østrig

9 dages kør-selv-ferie med fantastiske oplevelser i Alperne

Lad jer imponere af Alpernes bjergtinder, pragtfulde gletsjere, dybe søer og blide enge ligger landet i bjergene, det naturskønne Tyrol, og det charmerende Salzburger Land. Denne rejse tager jer tværs igennem alpelandet til nogle af Østrigs absolutte perler. Her finder I et paradis for de aktive og et mekka for de magelige og livsnyderne.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Østrigs storslåede landskaber.

Fra 6.021 kr.
pr. person i 8 nætter i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller

Rejseperiode: 
Ultimo maj - medio oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Turens længde i bil:
2.405 km fra Flensborg
2.375 km fra Puttgarden
2.240 km fra Rostock

Klimapåvirkning:
403 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Danmark - Jena (600 km/585 km/455 km)

Afstand: 600 km fra Flensburg / 585 km fra Puttgarden / 455 km fra Rostock.

Kommer I med færge til Rostock kører I ned forbi Berlin, Potsdam og Leipzig for herefter at dreje af mod Jena ved floden Saale, hvor en overnatning venter. Kommer i Fra Puttgarden eller Flensburg går turen forbi Hamburg, Hannover og Erfurt, inden I når til Jena.  

Overnatning i Jena

Jena - Schladming (590 km)

I fortsætter turen mod syd ad motorvej 9, og I passerer Nürnberg og München. Herfra sætter i kurs mod øst og passerer Chiemsee inden I kører ind i Østrig ved Salzburg, hvorefter der kun er 90 km til Schladming. 

Fremme i Schladming finder I The Alpine Club by Diamond Resorts ligger lige 'over' byen, ca. 1½ km fra centrum, og består af pæne og velindrettede hotellejligheder. Området omkring Schladming byder på utallige spændende aktiviteter for hele familien, og det har I de næste par dage til at nyde.  

Overnatning  The Alpine Club by Diamond Resorts i Schladming

Schladming

I kan fx tage bjergbanen op til toppen af Planai, hvor der åbner sig et helt fantastisk vandreområde med smukke panoramaer til alle sider. Har I mod på lidt kilder i maven kan I mod betaling paraglide ned i dalen, sammen med en instruktør naturligvis.

På den anden side af dalen rejser Dachsteinmassivet sig imponerende mod himlen, og fra dalstationen kan I tage bjergbanen op i ca. 3.000 højde. Og heroppe venter endnu en fascinerende oplevelse. Og børn kan være med hele vejen! 

Overnatning på The Alpine Club by Diamond Resorts i Schladming

Schladming - Kaprun (95 km)

Turen går nu fra Schladming til Kaprun, og det dejlige 4-stjernede Alpenhaus i Kaprun. Ikke nogen lang køretur, men vejen går forbi flere små hyggelige byer, som det nok kan betale sig at kigge nærmere på, f.eks. Wagrain og  St. Johann im Pongau.

Kort inden I kommer til Kaprun, kan I lave en lille afstikker til den nærliggende by Zell am See. Her kan I evt. lade jer lokke til en sejltur på den smukt indrammede Zeller See.

Overnatning på Alpenhaus i Kaprun

Kaprun

Den hyggelige lille by Kaprun byder på et charmerende bycentrum og få km fra byen rejser sig det imponerende Kitzsteinhorn, der nå op i over 3.000 meters højde. Turen til toppen er absolut det hele værd, og er man heldig med vejret belønnes man så rigeligt med den mest vidunderlige udsigt.

Den anden dag kan bruges på en udflugt til 3.798 m høje Grossglockner. Bjerget er en del af Hohe Tauern bjergmassivet og selve bjergtinden ligger på grænsen mellem Tirol og Kärnten. Kør ad den næsten 50 km lange Grossglockner-Hochalpenstrasse der forbinder Heiligenblut og Fusch. Vejen når en højde på 2.572 m, og er Østrigs højeste bjergpas.

Overnatning på Alpenhaus i Kaprun

Kaprun - Fulda (555 km)

Det blevet tid til afrejse. I kan naturligvis blive et par ekstra nætter i de skønne omgivelser, besøge St. Johann i Tirol eller hvorfor ikke tage ind og opleve Salzburg?. Der er også mulighed for at køre videre på et af vores andre kør-selv-forslag fx Tysklands 'Alpenstrasse', den berømte rute fra Berchtesgaden ved Königsee i øst til Lindau ved Bodensee i vest.  

Vælger I at sætte kurs mod Danmark, vil letteste/hurtigste rute fra Kaprun være over grænsen ved Oberaudorf, lige nord for Kufstein. I kommer igen forbi München og Nürnberg, men fortsætte videre op forbi Bamberg og Schweinfurt, hvorfra I kører på motorvej 7 og kommer frem til Fulda, hvor en overnatning venter.

Overnatning i Fulda

.

Fulda - Danmark (565 km/550 km/545 km)

Afstand: 565 km fra Flensburg / 550 km fra Puttgarden / 555 km fra Rostock

I dag går ruten mod Danmark ad motorvejen forbi Kassel, Hannover og Hamburg, og har I lyst at opleve en eller flere af byerne, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 6.021 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 1 overnatning i Jena på udrejsen (4*)
  • 3 overnatninger på 4* The Alpine ved Schladming
  • 3 overnatninger på 4* Hotel Alpenhaus i Kaprun
  • 1 overnatning i Fulda på vejen hjem (4*)


Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

1 overnatning i Jena
3 overnatninger i Schladming
3 overnatninger i Kaprun
1 overnatning i Fulda

Med mulighed for besøg på fx:
Kitzsteinhorn med 3.203 m
Dachstein Gletscher med 2.995 m
Grossglockner med 3.798 m

Ekstra oplevelser

I kan også kør turen omvendt, forlænge turen eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag, f.eks. Sommer i Tyrol.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011