Dyers House
Luksus og hjemlig atmosfære
Oplev den fineste bed and breakfast, som Christchurch har at byde på. Dyers House er et lille luksus boutiquehotel i udkanten af Christchurch, med en smuk panoramaudsigt til byen kun 10 minutter fra ...
Oplev sydøen med fokus på nationalparker, dyreliv, forunderlig og varieret natur med vinmarker, bjerge, gletsjere og søer. Tid til at nyde livet og hinanden. Undervejs overnatter I på hyggelige Boutique hoteller.
Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 41.903 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold 13 nætter i dobbeltværelse med morgenmad på Boutique hoteller, Heldags sightseeing med fly og sejlads på Milford Sound og 14 dage Full Size billeje
Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler oktober - april
Startdag:
Daglig
Varighed:
14 dage/13 nætter
Længde:
Ca. 1.874 km
Klimapåvirkning:
15.265 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Kør-selv-forslaget kan skræddersyes til dine ønsker.
Du vælger selv:
• Fly med lejebil/autocamper
• Rejserute
• Antal dage
• Hotelstandard
• Oplevelser undervejs
Efter ankomst i Christchurch lufthavn, afhenter i bilen i lufthavnen og begiver jer stille og roligt til jeres hotel i kort afstand fra lugthavnen. Herefter kan I nyde byen og området omkring.
Overnatning: Dyers House
Dagen er afsat til at gå på opdagelse i og omkring Christchurch. Nyd de smukke grønne arealer i centrum og hyggelige centrum. Tag
evt. bilen og kør turen ud på Akaroa halvøen syd for byen.
Overnatning: Dyers House
I forlader Christchurch og kører nordpå langs kysten. Her kommer I igennem Kaikoura, som udover blændende bjerg- og havudsigt også byder på en del spændende sightseeing muligheder med fx Whale Watching, delfiner og sæler. I fortsætter langs dejlige surfstrande, gennem vinmarker og olivenlunde til dagens mål, Blenheim, hjertet i landets vinproduktion i Marlborough området.
Overnatning: The Peppertree.
Blenheim er den ideelle base for oplevelser i vinlandet. Her har I muligheden for at komme tæt på både vinproduktion og gourmet madkultur. Lej evt. en cykel og kom rundt til nogle af de skønne vingårde. Vil I have lidt mere eventyr, anbefaler vi en tur til Abel Tasman National Park, et kyst paradis med mulighed for forskellige former for sejlads.
Overnatning: The Peppertree.
Så går turen videre mod vest og et helt andet landskab. Den noget mere vilde vestkyst er et øde, men flot område. Her bestemmer naturen og udsigten præges af bjerge, vandfald og store skove. Dagens mål er Hokitika, centrum for de mange naturoplevelser i området. Vi anbefaler at I gør et stop ved Punakaiki Pancake Rocks før ankomst til Hokitika.
Overnatning: Rimu Lodge.
I fortsætter nu sydpå langs vestkysten til de to fascinerende gletsjerområder, Franz Josef og Fox. Istungerne står som et monument over den sidste istid, og intet andet sted i verden kommer gletsjere så tæt på havet. Nyd den fabelagtige natur mens I begynder at køre ind i landet til Haast passet. Vejen snor sig gennem Aspiring National Park mod Kawea og Wanaka søerne, som danner en smuk ramme om det sidste stykke vej til Wanaka.
Overnatning: Lime Tree Lodge.
Dagen er afsat til oplevelser omkring Wanaka og Lake Wanaka. Tag en slapper i de skønne omgivelser, eller ud på eventyr, på vejen, i vandet eller i bjergene.
Overnatning: Lime Tree Lodge.
I dag fortsætter I længere sydpå over floderne Clutha og Cardrona, og via Dunstan søen til Cromwell. Fortsæt gennem Kawarau slugten og I ankommer til dagens mål Queenstown. En alternative og smuk rute til Queenstown er via Crown Range Road, som er New Zealands højest beliggende asfalterede highway. Denne rute er kortere end via Cromwell, men rejsetiden er noget længere, da vejene er meget snoede. Ruten kan ikke anbefales ved vintertid.
Overnatning: Queenstown Park Boutique Hotel.
Hele dagen er sat af til at nyde området i og omkring Queenstown. Her er alle muligheder for skønne aktiviteter lige fra stille vandreture, cykeludlejning, bådture og mere actionprægede ting som bungyjump og bodysurfing og Jetboat.
Overnatning: Queenstown Park Boutique Hotel.
I dag har vi inkluderet en uforglemmelig tur til et af de smukkeste naturscenerier i New Zealand,Milford Sound. I bliver hentet på hotellet og køre til lufthavnen, hvor fra I starter en ca 40 minutters fabelagtigt flyvning over Southern Alps mod Milford Sound. Efter landing bliver I bragt til besøgscentret og efterfølgende starter I et guidet Nature Cruise ud i Milford Sound fjorden, med mulighed for i ro og mag, at nyde denne fantastiske del af verden Start tidligt fra Queenstown og kør sydpå via Lake Te Anau til Milford Sound, et unikt område fuld af naturrigdom med smukke fjorde og lodrette klippevægge. I kører gennem de sydlige alper og forbi de smukke Mirror Lakes og Eglinton Valley. Ved Milford Sound venter en smuk to timers sejlads ind i hjertet af Milford Sound. Nyd denne smukke fjord og oplev dyrelivet, forunderlige Mitre Peak med vandfald og majestætiske klipper. Efter endt sejltur kører I tilbage til lufthavnen og flyver den flotte tur tilbage til Queenstown.
Overnatning: Queenstown Park Boutique Hotel.
I dag går turen mod øst tilbage over landet til området Central Otega, en tur gennem gammelt pioneerland nu domineret af åbne sletter, frugtplantager og vingårde. Dagens mål er Dunedin, Sydøens næststørste by med tydelige aner til Skotland.
Overnatning: Camp Estate.
Dagen er afsat til at nyde Dunedin og kysten i Otago. Området bliver populært kaldt New Zealands Øko-hovedstad. Hele området er domineret af den smukkeste natur krydret med fascinerende kulturhistorie, og ikke mindt et spændende dyreliv inklusiv nogle af de sjældne pingvinarter og de majestætiske Albatrosser. Brug dagen i natur, på stranden eller måske på golfbanen.
Overnatning: Camp Estate.
Så går turen videre nordpå langs Otago kysten mod Christchurch. Husk at gør et stop lige syd for Oamaru ved Moerakai, hvor kæmpe klippestykker ligger spredt langs stranden. Turen videre herfra flader nu ud, og det sidste stykke vej kører I over Canterbury sletten tilbage til Christchurch.
Overnatning: Dyers House
Sidste dag er kommet og I tager lejebilen de sidste kilometer til lufthavnen, hvorfra I kan påbegynde hjemrejsen eller tage videre til nye oplevelser.
Fra 41.903 kr. pr. person
På denne tur overnatter I på hyggelige mindre steder, som er nøje udvalgt for deres charme, kvalitet og ikke mindst placering. Unique & Boutique
Hotellerne:
Christchurch, Dyers House
Blenheim: The Peppertree
Hokitika, Rimu Lodge
Wanaka, Limetree Lodge
Queenstown, Queenstown Park Boutique Hotel
Dunedin, Camp Estate, Larnach Castle
I kan fx forlænge rejsen med en nat eller omkring Christchurch, eller tage via Mount Cook området i de sydlige nationalparker eller på en af de mange andre destinationer undervejs.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.