
Sensō-ji templet i Tokyo
Tokyos ældste og mest farverige tempel
Når du træder ind i Asakusa-distriktet i Tokyo, venter der dig en rejse tilbage i tiden ved ...
Japan er et slaraffenland i både historie og naturskønhed. Oplev storbyerne med deres unikke blanding fremtid og fortid af. Udforske tempelområder i byer og nationalparker, og nyd godt af den spændende japanske kultur. En god blanding af kør-selv og kørsel med det fascinerende hurtigtog Shinkansen.
Tag på opdagelse i millionbyen Tokyo og historiske Kyoto, dyk ned i den japanske kultur med gourmetoplevelser, ceremonier, templer og Geishaer. Efter turen rundt i Japan rejser I via Hawaii, hvor I lander i pulserende Honolulu med Waikiki, surferkultur og historiske Pearl Harbor - øen Oahu forener storbyliv med ægte ø-charme på fornemmeste vis.
Fra 29.668 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 9 hotelovernatninger i Japan, 2 nætter på Ryokan inkl. halvpension og 3 dages billeje inkl. fri km. og forsikring i Japan, privat transfer fra Honolulu til Waikiki, 4 hotelovernatninger på Hawaii, 1 dages billeje på Hawaii inkl. fri km. og forsikring samt dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.
Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler efteråret eller foråret.
Startdag:
Daglig
Varighed:
16 dage/15 nætter
Længde:
Ca. 310 km i bil i Japan
Ca. 600 km i tog i Japan
Ca. 150 km i bil på Hawaii
Klimapåvirkning:
9.168 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Højdepunkter på turen:
Vi skræddersyr
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:
Når I ankommer til Tokyo, vil I hurtigt blive grebet af byens livlige energi. I kan begynde med en afslappende gåtur gennem Asakusa. Her finder I det historiske og dybt fascinerende Senso-ji Temple. Brug tid på at udforske Nakamise Shopping Street, hvor I kan smage lækre japanske snacks og finde unikke souvenirs. Afslut dagen med en tur op i Tokyo Skytree, hvor den storslåede udsigt over byen vil give en vidunderlig afslutning på jeres første dag.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Tokyo
Start dagen med at udforske Ueno Park, hvor I måske kan nyde en picnic i de grønne omgivelser. Senere kan I tage til Akihabara, et område fyldt med spændende elektronik. Nakameguru området er med sin trendy men afslappede atmosfære med cafeer og restauranter, et perfekt sted til en pause i sightseeingen og Shinjuku lokker måske med de store luksuriøse shoppingcentre og en guidet vandretur omkring Izakaya (inkl. i udflugtspakken.)
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Tokyo
Brug dagen på at komme rundt i storbyens spændende kroge. Start med et besøg til Odaiba, en futuristisk ø i Tokyo Bay, hvor TeamLab Borderless tilbyder en interaktiv kunstoplevelse. Efterfølgende kan I opleve den pulserende atmosfære ved Shibuya Crossing og udforske Shibuya-området med dets mange shoppingmuligheder og spisesteder.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Tokyo
Idag henter I lejebilen, og turen går nu til Nikko et par timers kørsel nord for Tokyo. Her kan I opleve en verden af historiske vidundere. Nikko Toshogu Shrine, kendt for sine smukke detaljer og rige historie, er et must-see. Udforsk Nikkos tempelområde ved Shinkyo Bridge og lad jer fortrylle af Rinno-ji Temple og dens imponerende Buddha-statuer.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Nikko
Tilbring dagen med at gå på opdagelse i Nikko’s naturskønne skove og vandfald. Vi anbefaler en privat guidet tur i området (inkl. i udflugspakken. Start ved de storslåede Kegon Falls, nyd en rolig bådtur eller en vandretur ved Lake Chuzenji, og lad den smukke udsigt ved Ryuzu Falls afslutte dagen.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Nikko
Idag Kører I tilbage til Tokyo og afleverer lejebilen. I stiger nu ombord på hurtigtoget, Shinkansen, som bringer jer gennem det japanske landskab de ca. 450 km til Kyoto. Vel ankommet til den historiske by, kan I f.eks. tage en afslappende gåtur gennem Gion District, hvor I kan opleve den traditionelle japanske kultur og måske se en geisha i den rolige atmosfære.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Kyoto
Idag har I hele dagen til at opleve Kyoto. Besøg Fushimi Inari Shrine, hvor I kan gå gennem de ikoniske røde torii-porte. Tilbring tid i Arashiyama Bamboo Grove, som byder på en eventyrlig oplevelse blandt de høje bambusplanter. Hvis I har tid, kan I tage en tur til Nijo Castle for at opleve de smukke haver og imponerende historiske bygninger.
Dagens højdepunkter:
Overnatning: Kyoto
Dagen er igen til opdagelser i Kyoto. Fordyb jer I byens fatastiske historie og kultur. Nyd en klassisk te-ceremoni (inkl. udflugtspakken), eller tage den korte togtur til Nara, hvor I kan beundre den store Buddha-statue i Todai-ji Temple. Spadser gennem Nara Park og oplev den farverige Kasuga Taisha Shrine.
Dagens højdepunkter:
Overnatning: Kyoto
Tag toget til Osaka og begynd med at opleve Osaka Castle og de smukke haver omkring det. Tag derefter en tur til Dotonbori, hvor I kan nyde street food og opleve den livlige atmosfære. Her er der mange steder at spise og shoppe, hvilket gør det til en perfekt afslutning på dagen.
Dagens højdepunkter:
Overnatning: Osaka
Brug dagen på at udforske storbyen. Nyd Shinsaibashi eller Amerikamura med byens bedste shopping og designerbutikker. Vi kan også varmt anbefale en privat guidet tur til nogle af byens gemte perler (inkl. i Udflugtspakken). Er I til museer, så er et besøg på Osaka Museum of History, med historien om byens udvikling spændende. Osaka er også kendt for et større antal Michelin restauranter med alt fra Sushi til andre eksklusive madoplevelser.
Dagens højdepunkter:
Overnatning: Osaka
Hele dagen er afsat til oplevelser i Osaka. Brug noget af dagen på at udforske Umeda Sky Building, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt over Osaka fra observationsdækket. Senere kan I tage til Shinsekai, et livligt kvarter kendt for sine retro-stil restauranter og butikker. Shinsekai er et godt sted at smage på nogle af de mange specialiteter, som Osaka kan tilbyde, som Okonomiyaki, Takoyaki og Kushikatsu.
Dagens højdepunkter:
Overnatning: Osaka
På jeres sidste dag kan I nyde en afslappende morgen/formiddag og måske tage en tur til Amerikamura-distriktet, hvor trendy butikker og caféer venter, hvis tiden tillader det. Forbered jer på afrejsen og sørg for, at alt er klar til flyet, så I kan tage nogle fantastiske minder fra jeres japanske eventyr med videre på rejsen.
Velkommen til Hawaii - drømmedestinationen - den vulkanske øgruppe midt ude i Stillehavet, der har masser af brede sandstrande og klassisk feriestemning i palmernes skygge. Men Hawaii har også flere og andre vinkler end den tilbagelænede badeferie. Allerede ved ankomst kan I mærke den specielle 'Aloha-stemning', som Hawaii er så kendt for.
I bor i Honolulu i bydelen ved den verdenskendte Waikiki Beach, hvorfra I er i gåafstand til strand, butikker og restauranter. Honolulu er Hawaiis livlige epicenter og huser bl.a. State Capitol, og naturligt nok også det sted, hvor de fleste mennesker på O'ahu bor. I det pulserende centrum findes alt fra historiske vartegn og monumenter til shopping i verdensklasse, men også en blomstrende kunst- og kulturscene. Og alt det sjove fortsætter, længe efter Waikiki-solnedgangen, med et fantastisk natteliv og levende musik.
Dagens højdepunkt:
• Ankomst til Hawaii
• Afhentning og blomster-hilsen i lufthavn og transport til Waikiki
• Waikiki Beach
Overnatning i Waikiki-området
Måske I har lyst til at bruge dagen i dag på ren afslapning, og de bedste strande på O'ahu findes uden tvivl i Waikiki. Fra Kahanamoku Beach til Kaimana Beach kan I nyde det bedste havet har at byde på. Uanset om I er til surfing, en dejlig svømmetur eller bare en slappe-dag på stranden, så er I kommet til det rette sted.
Et besøg på Pearl Harbor er næsten 'et must'. Stedet, der blev kendt over hele verden efter d. 7. dec. 1941, da japanerne angreb flådestationen. I dag er stedet en mindepark, der besøges af rejsende fra hele verden. Omdrejningspunktet er U.S.S. Arizona Memorial. Det er et område med en vigtig historie at fortælle og meget følelsesladet.
I kan også tage en tur til Diamond Head State Monument, et tallerkenformet vulkansk krater, der er Oahu's mest ikoniske vartegn. Tag ud på den historiske, men alligevel lidt udfordrende vandretur, hvor I undervejs kan nyde den spektakulære udsigt over Waikiki og Oahu's kyster. Kom tidligt, området er ganske godt besøgt og der skal bestilles tid i forvejen for at få adgang til parken.
Dagens højdepunkter:
• Pearl Harbor
• Diamond Head
• En snorkle- eller surferoplevelse
Overnatning i Waikiki-området
I dag venter en dejlig køretur rundt på Oahu, så I også oplever det, der ligger uden for Honolulu. Om morgenen henter I jeres lejebil i Waikiki og sætter straks kurs mod Hwy 61 og Nuuanu Pali, der er blandt Oahu's flotteste udsigtspunkter.
Herfra går turen mod nord til Kualoa Ranch. Gør et stop her og besøg stedet, hvor mange store film er indspillet. Det varierede landskab og den flotte natur har været kulisse for scener i film som bl.a. Pearl Harbor, Godzilla, Kong: Skull Island, Jumanji og Jurassic Park. I fortsætter mod nord og kommer til Polynesisk Kultur Center, hvor I kan opleve masser af aktiviteter, underholdning med sang, dans, lokale specialiteter og mulighed for at lære om den polynesiske kultur. I nærmer jer nu det nordligste punkt på øen, hvor I kan tage en forfriskende dukkert fra Hanaka‘Ilio Beach, inden I fortsætter langs kysten, hvor strandene ligger på stribe.
Fortsæt til byen Haleiwa hvor I drejer væk fra kysten og kører ind i landet. I kommer til Dole Plantation, hvor der dyrkes ananas i stor stil. Besøg plantagen, lær om hvordan man dyrker ananas og tag en tur i det lille tog, der kører rundt mellem de store ananas-marker. Tilbage I Waikiki er det blevet tid til at aflevere bilen. Forventer I først at være tilbage i Waikiki i løbet af aftenen, vil udlejningskontoret være lukket og I bør bestille bilen, så den kan afleveres næste formiddag.
Dagens højdepunkter:
• Kualoa Ranch
• Polynesisk Kultur Center
• Dole Plantation
Overnatning i Waikiki-området
Der skal naturligvis også være tid og mulighed for at nyde stranden og vandet, når I nu er på Hawaii. Men får I lyst til at tage på oplevelse, er der så mange muligheder, at I virkelig skal vælge til og fra. Af spændende oplevelser kan fx nævnes helikoptertur, hvalsafari, solnedgangskrydstogt eller hvorfor ikke tage med ud og snorkle blandt havskildpadder. Måske er det i aften I skal opleve et Luau-show - en traditionel hawaiiansk fest med lokal mad, musik og dans.
Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I bruger dagene her. Vi kommer blot med en række forslag.
Dagens forslag til højdepunkter:
• En dag på stranden
• Hvalsafari
• Bådtur med mulighed for at snorkle mellem havskildpadder
• Luau-show - en traditionel hawaiiansk fest med lokal mad, musik og dans
Overnatning i Waikiki-området
Nyd de sidste øjeblikke på Hawaii og tag afsted til lufthavnen i ro og mag.
Er I endnu ikke helt færdige med at opleve, så hjælper vi jer gerne videre ud på nye eventyr.
Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 4 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra.
Fra 29.668 kr. pr. person
Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.
Pris fra 2.510 kr. pr. person
Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.
Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
Efter at have boet i Japan et år, er jeg fuldstændig forelsket i landet. Japan er en destination, der vil imponere dig, uanset om du er til mad, kultur eller teknologi. Oplev alt fra autentisk street food til sushi i verdensklasse og nyd landets rige kulturarv med smukke templer og helligdomme. I Japan mødes fortid og fremtid i en spændende blanding af skyskrabere, smuk natur og gamle traditioner - Kombinationen af alt det gør Japan til et uforglemmelig rejseland for alle aldre.