Restaurant a Putio ro Vino i Modica
Autentisk, solid og lækker mad
En stor del af den sicilianske kultur og historie bliver fortalt igennem køkkenet. Øens gastronomi er udviklet igennem mere end 3.000 år, og bærer præg af både grækernes og arabernes tid på øen. For mange er det sicilianske køkken et af støvlelandets mest interessante. Det er præget af fisk, skaldyr, kød og de mest henrivende grøntsager du kan forestille dig. En kør-selv-ferie til Sicilien er en forkælelse af dine smagsløg, for her spiser og drikker du godt.