Restaurant La Tortuga

Gourmet uden dikkedarer

Det er svært at vide det, hvis man ikke lige ved det. Inde bag den blomsterudsmykkede orange facade med de røde markiser i Gargnano gemmer sig et sandt lille madeventyr. Fililppini familien åbnede første gang dørene op til deres restaurant i 1960. Siden da er det gået godt må man sige. Deres mission om kun at anvende gode lokale råvarer til at kreere de bedste versioner af traditionelle retter har hvert år siden 1990 kvalificeret dem til en Michelin-stjerne.

Italiensk familiemiddag

Det føles næsten som at være inviteret til en italiensk familiemiddag, når man træder ind i den rustikke, men elegante lille restaurant. Her får I serveret højgourmet til rimelige penge uden unødvendig pomp og pragt. Det er det perfekte sted at hive et par timer ud af jeres kør-selv-ferie, hvis I gerne vil stifte bekendtskab med opgraderede versioner af de klassiske egnsretter, som kun en italiensk bedstemor kan lave dem. Nyd lokalt friskfangede fisk og ost og lad vinkortet sende jer til Lago di Gardas syvende madhimmel.

Michelinstjerne noteret i 2020

Kort

Vis på kort