Charmerende Cinque Terre for livsnydere
14 dage Fra 13.662 kr.
Fire hvide okser trækker en stor vogn fyldt med fyrværkeri igennem Firenzes gader. De akkompagneres af et farverigt optog af mænd og kvinder i middelaldertøj, som spiller på trommer så højt, at det kan høres over hele byen. Vognen skal op til domkirken, og lige efter den går kardinalen og velsigner folkemængden, som vifter med blomster og olivengrene. Alle sitrer, og selvom det er en religiøs tradition, så er det vist mest fyrværkerishowet, som folk venter på. Det er påske i Firenze
Rundt omkring i Italien fejres påsken med store optog igennem gaderne. I Firenze stammer påsketraditionerne helt tilbage til første korstog. År efter år trækker fire okser en flot gammel vogn fyldt med fyrværkeri hen til domkirken påskesøndag, hvor folk venter i spænding.
Vognen ligner mest et tårn på hjul, for det er nemlig ret højt. Det er flot og nærmest majestætisk, som det står der foran indgangen til kirken. En hvid due af træ flyver pludseligt ud fra kirken mod vognen, andtænder den og flyver tilbage ind i kirken til kardinalen, der har sendt den afsted. Det er svært at forstå og næsten magisk, hvordan det hele foregår. Herefter begynder fyrværkerishowet med høje brag, farveskyer, raketter og tusindvis af mennesker jublen.
Traditionen stammer efter overleveringen efter sigende helt tilbage fra det første korstog. En soldat fra Firenze formåede at kravle op på Jerusalems mure og blev derfor belønnet med to stykker flintesten fra Jesus’ grav. Stenene blev brugt til at tænde en hellig ild, som hvert år blev fragtet til domkirken. I 1600-tallet skiftedes ilden ud med fyrværkeriet, og traditionen blev ændret.
Billeje i Firenze - Kør den smukke tur ned til bjergbyen Assisi, der graciøst beklæder bjergsiden med blandt andet den ...