De dramatiske Dolomitter
12 dage Fra 9.405 kr.
En god olivenolie skal man bestemt ikke kimse ad – og i Ligurien i det nordlige Italien finder du en fabelagtig en af slagsen. Den har nemlig en perfekt balance mellem bitterhed, frugtnoter og hint af peber og er især kendt for sin delikate smag og hint af krydderurter. En smag der gør den perfekt i madlavning, specielt til fiskeretter, eller bare til at dyppe brødet i. En flaske god olivenolie er den perfekte souvenir, og hvis du skal have et eksemplar med hjem til køkkenet, er det på kør-selv-ferien i Ligurien, at du skal købe den.
Norditalien er berømt for sin velsmagende olivenolie, og hver regions olie har sin smag og særlige kendetegn. For eksempel er Toscanas olivenolie stærk med pebrede noter, mens den liguriske olie er mild og delikat.
Den særlige kvalitet der kendetegner olivenolien fra Ligurien, skyldes variationen i oliventyperne som gennem århundreder har tilpasset sig klimaet. Det resulterer i en olie med lav syrlighed og en let frugtig, sødlig fornemmelse. Liguriens olivenolie bærer endda den beskyttede benævnelse ”Riviera Ligure PDO Extra-Virgin Olive Oil”. Et kvalitetsstempel der understreger den liguriske olivenolies helt særegne kvalitet og produktionsmåde.
Med sin placering mellem alperne og Norditaliens kystlinje, er Ligurien en ideel region for olivenolieproduktion. Langs den italienske riviera klamrer olivenlundene sig til alpernes bjergsider, hvor det bakkede landskab beskytter dem fra kraftige nordenvinde. Hvis du vil have hele olivenolie-oplevelsen på din kør-selv-ferie, skal du sætte kurs mod den vestlige del af Ligurien.
Her løber den berømte gourmetrute, Strada dell’Olio, nemlig. Fra Manie-plateauet vest for Genova til Colle di Nava i Imperia krydser den 120 kilometer lange gastronomirute olivenmøller, middelalderlandsbyer og arkæologiske udgravninger. Produktionen af den liguriske olivenolie er til stadighed domineret af små familieejede firmaer, der ligger spredt i det liguriske landskab. Så der skulle være rig mulighed for at støde på én af dem undervejs på kør-selv-ferien ad Strada dell’olio.
"Noget af det allerbedste jeg fik at spise i Ligurien, var simpelthen brød med olivenolie og salt. Den dér olie! Mmh..."