Middelalderbyen Lazise

Der er lavt til loftet her i én af Gardasøens ældste byer

Søens rislen og byens summen mødes på stranden i Lazise. Det er en af Gardasøens ældste byer, og selvom standarderne er ufattelig høje, så er Lazise uden tvivl blandt de smukkeste. Godt beskyttet af de gamle bymure fra middelalderen ligger det gamle centrum med sin skakternede Piazza Vittorio Emanuele og små kringlede sidegader med lavt til loftet. Byen er bilfri og spækket med skjulte skatte i form af hyggelige caféer, restauranter og en lille pittoresk havn.

Spis dig igennem Lazise

Det dufter dejligt fra ovnen, og udsigten fra promenade er der bestemt heller ikke noget i vejen med. Ristorante Pizzeria Tropical, som efter sigende skulle servere byens bedste pizza. Når I har brugt et par timer i den gamle by, skal I tage den korte tur ud af byen igennem vinmarker mod den lille selvforsynende restaurant Ca Donzella. Restauranten ligger på en gammel gård i rolige omgivelser, og maden er fuldstændig henrivende.

 

Kort

Vis på kort