Domkirken i Milano

Milanos største seværdighed

Hvis du gerne vil imponeres, når du rejser til Milano, så er der ingen vej uden om domkirken. For det er i sandhed et imponerende syn, der møder dig, når du står foran den. Duomo di Milano er en enorm skattekiste af uvurderlig kunst og overdådig arkitektur. Katedralen er det femte største religiøse byggeri i verden og Italiens største kirke. Og ligesom katedralen, så er kirkepladsen også stor. Byens oprindelige gadenetværk er bygget ud fra kirken, og det understreger de lange lige gader, der springer ud fra pladsen.

Bygningsværket er udsmykket med mere end 3.200 statuer og fra toppen af kirken peger 135 spir op mod himlen. På toppen af det ene spir, står Milanos vartegn, en guldbelagt tre meter høj Madonna statue. Når du rejser til Milano kan du også komme op på domkirkens tag, hvorfra du har en formidabel udsigt ud over spirerne og byen. Inden for i kirken er der et væld af spændende religiøse kunstværker, som lægger op til lidt fordybelse. Domkirken i Milano to seks århundreder at opføre og er blandt de mest populære af byens seværdigheder og et must for dig på den weekendtur til Milano.

 

Kort

Vis på kort