Rue Royale i Paris

Gaden du må besøge!

En af verdens mest berømte restauranter og bagerier ligger på denne lille gade, som løber imellem Madeleine-kirken og Concorde-pladsen. Den verdenskendte restaurant Maxim's der blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet ligger med sit karakteristiske art nouveau-interiør og fine franske køkken og frister med klassiske retter og indbydende stemning.

På venstre side af Rue Royale ligger det klassiske Paris-konditori La Durée med ganske enkelt guddommeligt lækre kager, der kan nydes på stedet eller tages med. Her er desuden mange sjove og anderledes specialforretninger, og et lille galleri af små butikker på højre hånd, hvis du har retning ned mod Seinen. En tur ned ad Rue Royale er et must, når I alligevel befinder jer blandt store seværdigheder som Avenue des Champs-Élysées, Triumfbuen og Louvre.

Kort

Vis på kort