Tidevand, æbleplantager og badebyer i Normandiet
Normandiet er en stor og frugtbar region i det vestlige Frankrig og perfekt til en kør-selv-ferie. Rejser du til Normandiet vil du opleve store, brede sandstrande, klitter, det fantastiske tidevand, det blide bagland med små skove, bakker, vidtstrakte æbleplantager og fashionable badebyer som Trouville og Deauville. Her finder du også kasinoer, luksushoteller, flotte strandpromenader og butikker.
Normandiet er også kendt for invasionen under 2. Verdenskrig. De store krigskirkegårde står som et bevægende minde om D-dagen ved Omaha Beach og Arromanches-les-Bains. En anden attraktion i Normandiet er klippeøen Mont-Saint-Michel, der er forbundet med fastlandet med en 1.800 meter lang dæmning. 2 gange i døgnet oversvømmer tidevandet området med op til 15 m høje bølger.
Det kan du glæde dig til:
-
Klosterøen Mont Saint-Michel.
-
Deauville - badebyen på La Côte Fleurie (Blomsterkysten).
-
Kom tæt på D-dag der udspillede sig på Normandiets strande.
Vi ved, hvordan du kan opleve Normandiet. Har du spørgsmål? Dem besvarer vi med glæde.