Maskinerne på Île de Nantes

Øen hvor robotter og maskiner hersker

Les Machines de l’île, som betyder øens maskiner, er et hidtil uset projekt og et produkt af François Delaroziere og Pierre Orefices kollektive fantasi. Det er et sted, hvor du finder en fusion af Jules Vernes fiktive "væsener" og Leonardo da Vincis mekaniske univers. Her er der lavet løjerlige maskiner, som i dag får tusindvis af turister til Île de Nantes. Du kan udforske maskiner som ”Grand éléphant” den store elefant), samt andre mekaniske dyr såsom Edderkoppen og Dovendyret. Disse usædvanlige maskiner blev født i hænderne på konstruktørerne af firmaet La Machine.

Udstillingen viser de to kreative designeres arbejde fra François Delarozieres allerførste tegninger til de færdige produkter. Materialerne fremstår i deres naturlige tilstand, og mekanismerne er alle synlige. Alle skulpturernes byggeprocesser er tydelig uanset hvilket materiale, de er lavet af.

Du kan også høre ingeniørerne, som arbejder på at sætte maskinerne i bevægelse og bringe dem til live, forklarer hvordan mekanismerne fungerer, og hvordan de blev udviklet. Under turen ”vågner” maskinerne med jævne mellemrum og bliver pludselig til dyr eller monstre. Maskinernes univers kan nydes af alle generationer og er perfekt til familieferien. Her er det lige meget om du er barn eller voksen – Les Machines de l’île forbløffer alle besøgende!

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort