Madeleine-kirken i Paris

Den græsk inspirerede kirke

Midt på Place de la Madeleine i Operá-kvarteret ligger Madeleine-kirken opført med inspiration fra de oldgræske templer. Bygningen er i korinthisk stil og er inspireret af Maison Carrée i Nimes i Sydfrankrig. Den blev konstrueret som et tempel på befaling af Napoleon. Efter Napoleons fald vedtog det nye franske styre, at bygningen skulle benyttes som en kirke. Kirken er blandt andet blevet brugt til at afholde komponisten Frederic Chopins begravelse.

Byggeprojektet begyndte i 1764, men man kunne ikke blive enige om, hvad bygningen skulle bruges til. Nogle mente parlament. Så blev Napoleon kejser, og han ville hellere have bygningen som monument i Paris for sine elskede soldater. Så blev jernbanen opfundet, og straks mente nogle, at bygningen ville være oplagt som Paris' banegård. Andre igen syntes, at bygningen ville være ideel som bank. Det hele endte dog med, at bygningen i 1842 blev indviet som kirke. Gå op ad den imponerende trappe til Madeleinekirken, træd indenfor i mørket, og se, hvad du synes om resultatet. Og når du er færdig, kan du fortsætte din sightseeing rundt i Opera-kvarteret.

Kort

Vis på kort