Museet Jean Moulin i Paris

Besøg museet for modstandsmanden Moulin

Modstanden mod værnemagten var stor i Danmark, og det var den også i Frankrig. Især én bestemt fransk modstandsmands liv er interessant at dykke ned i, og derfor er der etableret et museum om ham i Paris. Musée Jean Moulin er et historisk museum, der fortæller om Jean Moulins liv, levned og rolle i modstandskampen. Han var leder for den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig indtil 1943, hvor han på brutal vis blev anholdt af Gestapo. Kvæstelserne, som han pådrog sig under sin arrestation, tog livet af ham senere samme år under rejsen mod en koncentrationslejr.

Museet er en del af det store museum; Mémorial du Maréchal Leclerc de Hauteclocque et de la Libération de Paris, som udelukkende beskæftiger sig med den del af den franske historie, der handler om 2. verdenskrig. Du kommer til at gå derfra med en solid historisk viden om Frankrig under krigen. Et besøg på museet er oplagt på en regnvejrsdag i Paris, for her er gratis entre til den faste udstilling.

Kort

Vis på kort