Juno og Sword - strandene hvor canadierne og englænderne gik i land

Sword Beach

Sword Beach var kodeordet landgangsstranden for den britiske del af invasionen i Normandiet den 6. juni 1944. Kodeordet dækker over en 8 kilometer strækning fra Ouisteham til Saint Aubin sur Mere, og det er den østligste af de fem invasionsstrande kun 15 kilometer fra Caen. Byen Caen var netop hovedmålet for denne invasionsstrand, hvor tropper i svævefly var sat ind natten før ved Pegasus broen for at sikre en uhindret fremrykning, men alligevel skulle der gå indtil august før byen var under allieret kontrol.

Både Sword og Juno strandene er kendetegnet ved lange flade strækninger med strand og fladt bagland, hvor der primært var befæstet langs kysten og ikke synderligt i baglandet. Landgangen på Sword Beach blev derfor lang mere effektiv end ved Omaha Beach, da briterne med et tab på "kun" 630 mand fik landsat over 280.000 soldater den første dag.

I kan besøge Museé du Mur de l'Atlantique ved kysten i Ouistreham, hvor I i den rekonstruerede bunker kan få et godt indtryk af livet heri og og den tyske Atlantvold.

Juno Beach

Juno Beach er den canadiske landgangsstrand, da det var her infanteri fra den 3. canadiske infanteri division gik i land. Landgangen blev generet og forsinket af det dårlige vejr på dagen, og upræcise bombardementer før landgangen betød, at de tyske stillinger stort set var uberørte heraf. Alligevel lykkedes det canadierne forholdsvis hurtigt at komme væk fra stranden, men den tyske modstand og forvirringen ved landgangen betød, at de opsatte mål for dag 1 ikke blev nået.

Alligevel lykkedes det at landsætte mere end 20.000 canadiske soldater med 3.200 køretøjer - og med et tab på 1.200 sårende og døde.

På museet Juno Beach Centre kan I høre om den canadiske landgang og landets bidrag til den anden verdenskrig. Her mindes de 45.000 canadier, der mistede deres liv under den anden verdenskrig mindes og herunder de 381, der satte livet til på selve D-dagen. Læg også vejen rundt om Maison de Queen's own Rifles of Canada, der skilter med at være det førsate befriede hus i Frankrig.

Kort

Vis på kort