Chateau Gaillard - Richard Løvehjertes borg i Normandiet

En fæstning højt over Seinen

Når du kommer til byen Andely er en af de første ting, der fanger øjet den højt beliggende borgruin højt hævet over byen. Det er bare et sted, som skal bestiges, så du ved selvsyn kan få et indtryk af stedet og dets indflydelse på områdets historie.
Det var nemlig her det afgørende slag fandt sted, der betød at Normandiet blev en del af Frankrig.

Historien bag Chateau Gaillard
Historien bag borgen er, at der her i dette område af Normandiet i slutningen af 1200-tallet fandt en lang række konfrontationer sted om herredømmet over Normandiet mellem den franske konge Philip Augustus og Richard Løvehjerte, der både var konge af England og med sin normanniske arv tillige Hertug af Normandiet.

En fredstraktat i 1196 overdrog en række områder i Normandiet til den franske konge, og som følge deraf var vejen til Rouen og resten af Normandiet åben og sejlbar via Seinen for den franske konge. Derfor valgte Richard Løvehjerte at befæste det strategiske højdepunkt ved Andely, hvorfra han kunne overvåge og beherske Seinen og byggede Chateau Gaillard.

Det var ikke kun selve højdepunktet, der blev bebygget med en borg, men Seinen blev også blokeret for at forhindre en fransk invasionsflåde at passere.

Angrebet på og belejringen af Chateau Gillard

Det var først efter Richard Løvehjertes død i 1199 at den franske konge forsøgte at erobre Normandiet, og det blev indledt i 1203 med en belejring af det strategisk beliggende fort. Under belejringen katapulterede franskmændene fortet, og endelig den 6. marts 1204 overgav den normanniske garnison sig.
Vejen til Normandiet lå nu åben for den franske konge og få måneder blev Rouen erobret, og Normandiet blev herefter en del af Frankrig.

Under den franske konge
Med erobringen af Normandiet mistede Chateau Gillard sin strategiske betydning, og stedet blev kun anvendt i begrænset omfang. Over de kommende århundreder gik i forfald og nedbrud, da fæstningens byggematerialer anvendtes til byggerier rund om i området.

 


"DET ER LET AT FORSTÅ, HVOR DER NETOP BlEV ANLAGT EN BORG PÅ DETTE STED. Med en centrale beliggenhed i normandiet, hvorfra trafikken på seinen kunne beherskes, så er det en rigtig magtposition"

- Maria, Rejsespecialist i Odense


 

Kort

Vis på kort