Bjørne, hvaler og Vancouver Island
7 dage Fra 27.975 kr.
I Saskatchewan provinsen kan du opleve en kæmpe prærie, som Nordamerika oprindeligt var dækket af. Prærien er stort set uberørt og derfor vigtig at bevare. Grassland National Park blev etableret i 1981 for at beskytte det følsomme økosystem. Det udgør i dag ca. 900 km² med floden Frenchman Rivers, store græsvidder og Killdeer Badlands, hvor der er fundet mange dinosaurfossiler.
Parken indeholder også flere sjældne dyr som fx prærieulve, ræve, sortfodede fritter, klapperslanger og de store, robuste bisonokser. Bestanden af bisonokser var blevet udryddet 70 år tidligere, men de blev genindført under en redningsaktion i 2006, hvor der blev hentet bisonokser fra Elk Island National Park i Alberta. I dag trives bestanden og den er vokset fra de ca. 70 dyr til mere end 300 - imponerende.
Det er muligt at vandre i parken og der er flere ruter, men du skal ikke forvente afmærkede stier, så det kræver noget erfaring og forberedelse.
I 2009 blev parken erklæret til et Dark Sky Preserve af Royal Astronomical Society of Canada. Det er et af de allermørkeste områder i Canada, og der gøres meget for at bekæmpe kunstig lysforurening. Det betyder at du kan opleve en helt fantastisk stjernehimmel.
Grasslands National Park ligger ca. 3 timers kørsel sydvest for byen Moose Jaw.