Bjørne, hvaler og Vancouver Island
7 dage Fra 27.500 kr.
Rossland er lille hyggelig bjergby i den sydlige del af British Columbia. Byen ligger højt i Monashee-bjergene, og er er en populær destination for outdoor-folket. Om vinteren kan du stå på ski og om sommeren kan du vandre og i særdeleshed køre på mountainbike. Det nærliggende Red Mountain Resort er et mindre, men meget populært skiområde, som byder på verdensklasse-skiløb fra december til april.
Som så mange andre steder i det vestlige Canada, blev byen grundlagt ifm. guldgraverfeberen i slutningen af 1800-tallet og Rossland var derefter en vigtig mineby i det 19. og tidlige 20. århundrede. I dag kan du besøge Rossland Museum & Discovery Centre, som fortæller om områdets historie, herunder Le Roi gulminen, som man stadig kan se dele af i den vestlige ende af byen.
Kommer du igennem Rossland på din kør-selv-ferie i det sydlige British Columbia, så parkér på den hyggelige hovedgade Columbia Ave. og oplev det levende kunst- og kulturliv, og et fornuftigt udvalg af restauranter, caféer og små butikker. Du finder endda et mikrobryggeri midt i byen, som byder på 5-6 lokale øl og livemusik om fredagen.
Rossland ligger stort set midtvejs mellem Vancouver og Calgary med 620 km til hver by. Du kan med fordel kombinere et besøg i Rossland med de nærliggende byer mod øst, Trail, Castlegar og Nelson.