Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.194 kr.
Tingha-distriktet oplevede et regulært mineboom i slutningen af 1800-tallet og ca. 40 år frem. I den periode valfartede mange kinesiske minearbejdere til tinminerne i Tingha. Det gav en stor efterspørgsel af alle mulige kinesiske varer og tjenester. En kinesisk lagerholder så mulighederne og etablerede Wing Hing Long landhandel – en butik, hvor man kunne købe alt fra tøj, isenkram, kinesiske ingredienser og fødevarer, møbler, og tapet til sprængstoffer. I 1918 blev kineseren Jack Joe Lowe ejer af landhandlen og den forblev i familiens eje indtil 1998, hvor den blev forvandlet til et museum, for at fortælle om kinesernes bidrag til de mindre samfund i New South Wales.
Det er et lille, finurligt museum, der bliver drevet af frivillige, der med glæde fortæller om den gamle butik og historien om tinminedriften. Måske er du så heldig, at der er bagt scones på dagen – de er virkelig gode. Museet er i det hele taget et godt eksempel på, hvad du kan støde på i småbyer gennem New South Wales og Australien.
Tingha ligger ca. 560 kilometer nordvest for Sydney.