Eventyr i Top End & The Ghan Expedition

13 dage med kør-selv og togrejse med The Ghan - Oplev nationalparkerne i The Top End og en fabelagtig togtur gennem Australien

Oplev toppen af Australien på et roadtrip gennem Northern Territorys fabelagtige nationalparker, Kakadu, Nitmiluk og Litchfield. Læn jer tilbage og lad jer forkæle på en forrygende tur med det navnkundige tog, The Ghan, et studie i gourmet mad, unik service, elegance og fascinerende oplevelser gennem hele det australske kontinent. 

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i Australien.

Fra 44.731 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse på hotel og i togkabine, 6 dages 4WD billeje, 4 dages all inclusive togtur med The Ghan

Rejseperiode:
Kun april - september

Startdag:
Daglig. Skal tilpasses togturen med The Ghan, som starter onsdag og lørdag

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde: 
1.021 km i bil / 2.797 km i tog

Klimapåvirkning:
12.081 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier 

Højdepunkter på turen:

  • Darwin
  • Kakadu National Park
  • Litchfield National Park
  • The Ghan togtur gennem Australien
  • Nitmiluk Gorge
  • Alice Springs
  • Cooper Pedy
  • Adelaide
     

Se udflugtspakke

Vi skræddersyr   
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Ankomst Darwin

Velkommen til toppen af Australien, og hovedstaden i Northern Territory. Efter ankomst til hotellet, er det tid til at gå på opdagelse i denne tilbagelænede lille storby, som tydeligt bærer præg af den afslappede Outback livsstil, men hvor I samtidig tydeligt vil få fornemmelse af eventyr i luften. Gå på opdagelse i det lille centrum omkring Smith Street Mall eller en tur i det grønne område, The Esplanade, som giver et flot gik til Darwin havn. Vi kan også varmt anbefale at slutte dagen med en tur i biografen, i den lokale Deck Chair Cinema, filmforevisning under åben himmel. 

Dagens højdepunkter:

  • Smith Street Mall
  • Darwin Esplanade
  • Deck Chair Cinema
     

Overnatning i Darwin

Oplevelser i og omkring Darwin

Dagen er til afslapning og udforskning af Darwin og omegn. Få en hel speciel oplevelse med en heldags ture til Tiwi Islands, og oplev den unikke intedrerede Aboriginer og kristendom kultur (inkl. udflugtspakken). Brug aftenen ved Darwin Waterfront med et koldt glas vin eller en cocktail på Dock One Bar mens solen går ned over Stokes Wharf. Er I i byen en torsdag eller søndag, er aften markedet på Mindil Beach også et must.

Dagens højdepunkter:

  • Stokes Wharf
  • Darwin Waterfront
  • Tiwi Islands
  • Mindil Market (torsdage og søndage)
     

Overnatning i Darwin   

Darwin - Kakadu National Park (255 km/3 timer)

Her til morgen henter I jeres 4WD og kan stille og roligt gøre klar til de næste dages spændende eventyr i nationalparkerne. Når I er klar går turen østpå mod Kakadu National Park, en af landets største nationalpark, og centrum for unikt fugle- og dyreliv, fabelagtig natur og ikke mindst muligheden for at se de mange eventyrlige aboriginer klippemalerier. Før i vender bilen mod Kakadu kan vi anbefale et stop ved Fog Dam, et smukt vådområde med god udsigtspunkter og ikke mindst en sejlads i Coroboree Billabong ved Mary River Wetland (Inkl. i udflugtspakken). Dagens mål er den lille by, Jabiru i Kakadu.

Dagens højdepunkter:

  • Fog Dam
  • Corroboree Billabong
  • Mary River Wetland
     

Overnatning i Jabiru, Kakadu National Park   

Kakadu National Park

Dagen er til store naturoplevelser. Tag bilen rundt til nogle af de unikke steder i Kakadu og omrking East Aligator River. Et must er besøget ved Ubirr, et klippe området tæt på grænsen til Arnhemland, et område kendt for sine smukke Aboriginer klippemalerier. Nyd de unikke kunstværker og udsigten fra Ubirr udover det endeløse landskab. I samme område finder I Cahills Crossing, en passage over East Alligator River til netop Arnhemland. Området byder på fantastisk vandreture omkring vådområder og klippefyldt terræn.

Dagens højdepunkter:

  • Ubirr, klippe og aboriginerkunst  
  • Cahills Crossing
  • Naturvandringer
     

Overnatning i Jabiru, Kakadu National Park   

Kakadu National Park - Katherine, Northern Territory (305 km/3.5 timer)

Idag anbefaler vi en tidlig start. Start køreturen sydpå før solopgang, og lav første stop allerede ved Cooinda og det berømte vådområde Yellow Water. Vi kan på det varmeste anbefale en solopgangssejlads på Yellow Water. Nyd den smukke natur, det mangfoldige fugleliv og området mange saltvandskrokodiller. Fortsæt nu sydpå gennem Kakadu, og tag evt. afstikkere ind til nogle af de smukke vandfald på vejen. Vel ude af Kakadu bør i stoppe i landsbyen Pine Creek og bl.a. besøge Lazy Lizard Roadhouse. Få km før Katherine anbefaler vi også et besøg ved Edith Falls.

Dagens højdepunkter:

  • Yellow Waters 
  • Pine Creek
  • Edith Falls
     

Overnatning i Katherine.  

Katherine , Nitmiluk National Park - Litchfield National Park (340 km/4 timer)

Dagen bør bruges på at udforske Nitmiluk National Park. Nationalparken byder på nogle fantastiske vandreture og udsigtspunkter. Det ubetinget mest kendte mål i området er Nitmiluk Gorge også kendt som Katherine Gorge. I kan vælge at udforske slugterne i dag på en guidet tur, men vær opmærksom på, at dette også er inkluderet i jeres togtur med The Ghan. 

Efter nogle ture rundt i Nitmiluk kører I nu nordpå igen til Litchfield National Park, endnu en smuk nationalpark med fokus på vandfald, Billabongs og kæmpe Termitbo.

Dagens højdepunkter:

  • Nitmiluk National Park 
  • Vandfaldene i Litchfield Nationalpark
     

Overnatning i Litchfield. 

Litchfield National Park - Darwin (121 km/1,5 timer)

Dagens køretur er ikke lang, så brug noget tid til at nyde Litchfield området, med alle dets smukke vandfald og naturskønne områder. Når I er klar forsætter I den sidste strækning tilbage til Darwin, hvor bilen afleveres og I kan nyde en god aften i byen.

Dagens højdepunkter:

  • Wangi Falls, Tolmer Falls, Tjaetaba Falls, Florence Falls
  • Buley Rockhole
     

Overnatning i Darwin.

The Ghan Expedition - Oplevelser i Katherine Gorge

Idag starter jeres tog-eventyr. Nyd en velkomstdrink og lidt kanapéer, og før I går ombord. Der er også mulighed for at tage billeder med The Ghans flotte røde lokomotiv. Vel ombord kan I sætte til rette i The Ghan´s komfort, slappe af i jeres kabine, eller bland de med andre rejsende i Outback Explorer Lounge. The Ghan begynder turen sydpå, og I kan nyde en kok-forberedt frokost forud for første stop i Katherine.

I et område der er kendt for fantastiske naturscenerier, kan Katherine prale af en af ​​Top Ends bedste - den utrolige Nitmiluk Gorge. Her er det tid til turens første inkluderede oplevelse væk fra toget, vælg mellem - En sejlads gennem en del af Nitmiluk Gorge med aboriginer klippemallerier og dyreliv, en tur til Katherine Outback Experience, som giver et godt indblik i livet for dem, der kalder Outbacken hjem, eller måske en oplevelse under jorden i Cutta Cutta hule-systemet. Mod ekstra betaling er det også  muligt at se Nitmiluk fra luften med en valgfri opgraderings helikopterflyvning.

Tilbage på toget fortsætter I rejsen sydpå med hygge i loungen og god middag i spisevognen, før I går til ro i kabinen, og toget fortsætter mod Alice Springs.

Overnatning på The Ghan, inkl. frokost, udflugt og middag

The Ghan Expedition - Oplevelser ved Alice Springs

Vågn op i den australske outback, mens toget roligt kommer tættere på den ikoniske by Alice Springs. Nyd en god morgenmad om bord før I ankommer til Alice, klar til en dag med oplevelser i centrum af Australien.

Der er en oplevelse, der passer til alle. Vælg mellem en aktiv tur på terrængående el-cykeler, Alice Explorer-turen, der besøger den historisk telegraf station og Royal Flying Doctor Services, en kulturel oplevelse i Standley Chasm, og et møde med dyrelivet i Desert Park, eller tag turen til den fabelagtigt smukke natur inde i Simpsons Gap. Også idag kan I vælge at tilkøbe en tur i luften, og spotte Uluru og Kata Tjuta fra luften med en valgfri opgradering til en naturskøn flyvning.

Om aftenen er der arrangeret middag under et tæppe af stjerner på Alice Springs Telegraph Station, med rød jord under fødderne og hvide duge på bordene. Dette bliver en aften I vil huske. Sidst på aftenen stiger I igen ombord på The Ghan, og toget fortsætter gennem natten mod syd.

Overnatning på The Ghan, inkl. morgenmad, frokost, udflugt og middag

The Ghan Expedition - Oplevelser ved Cooper Pedy

Nyd morgenmaden ombord på toget før ankomst til det afsidesliggende Manguri. Men solen står op, begiver I jer ind i den underlige og ørken- og opalmineby Coober Pedy, hvor mere end halvdelen af ​​beboerne bor under jorden.

Dagens valg af spændende oplevelser står mellem, en tur til de forunderlige øde bakker og huller The Breakaways, En tur rundt i Coober Pedy eller  I kan lære mere om minehistorie med Opal Experience. I kan også vælge mod ekstra betaling at opgradere til en flyvetur over Painted HIlls og Lake Eyre. Uanset valg er der dog inkluderet en spændende og god frokost, serveret under jorden.

Det er sidste aften og nat på toget. Nyd livet med en god middag og en godnatdrink med medrejsende, mens turen fortsætter mod Adelaide.

Overnatning på The Ghan, inkl. morgenmad, frokost, udflugt og middag.

The Ghan Expedition - Ankomst Adelaide

Den sidst morgen på toget bringer en morgen en dramatisk ændring i landskabet, mens de varme okkertoner i Outbacken giver plads til de grønne marker i South Australia. Nyd en afslappet brunch, mens I passerer gennem Flinders Ranges og Port Augusta før I ankommer til hovedstaden i South Australia, Adelaide. I har nu fuldendt en af ​​verdens store togoplevelser, og kan stå af på The Ghan´s egen station i udkanten af Adelaide.

Nyd dagen i den smukt anlagte lille storby. Byens centrum er hyggeligt og overskueligt. Tag evt. sporvognen til stranden ved Glenelg, eller nyd de smukke grønne områder langs floden.

Overnatning i Adelaide.

Adelaide

Brug dagen i Adelaide of omegn, det er oplagt med en tur til f.eks. Adelaide Hill. Snyd ikke jer selv for en oplevelses i vinens verden i Australiens største vinområde Barossa Valley, eller de lidt mindre og spændende områder Adelaide Hills og  MacLaren Vale (inkl. i udflugtspakken)

Overnatning i Adelaide.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer ? ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Darwin: Heldags Tiwi Islands Aboriginal kultur inkl. frokost
  • Mary River Wetland: Halv times guidet sejlads i Coroboree Billabong
  • Adelaide: Heldagstur til MacLaren Vale inkl. frokost


Pris for udflugtspakken: Fra 3.300 kr. pr. person



 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 44.731 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 12 nætter i dobbeltværelse/kabine, hoteller og The Ghan
  • 6 dages billeje, stor 4wd inkl. forsikring og fri km
  • Velkomstdrink, canapeer og morgenmad på Cicada Lodge, Katherine
  • Morgenmadspakke på Litchfield Hideaway
  • All Inclusive på The Ghan Expedition, måltider - udflugter - drikkevarer
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden
     

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Nationalpark pas
  • Benzin

 

Overnatninger 

  • 2 nætter Darwin
  • 2 nætter Kakadu NP 
  • 1 nat Katherine
  • 1 nat Litchfield
  • 1 nat Darwin
  • 3 nætter The Ghan
  • 2 nætter Adelaide
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på unikke overnatningssteder anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

Sæson
Turen kan kun køres i den tørre sæson, i perioden maj til september

 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Darwin: Heldagstur til Tiwi Islands
  • Mary River Wetland: 90 min. guidet sejlads i Corroboree Billabong
  • Adelaide: Heldags vintur til McLaren Vale

Pris fra 3.300 kr. pr. person
 

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Mette Majbritt - Aalborg

Jeg elsker den her følelse af at være så langt ude i verden, som man overhovedet kan komme. Det er næsten som en anden planet. Man er i tætteste kontakt med naturen – en oplevelse der giver mig en dejlig indre ro. Det er et sted hvor man møder mere dyreliv end mennesker. Oplevelserne i Outbacken er en god blanding af rød jord, blå vandhuller, floder, vandfald og vanvittige klippeformationer.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011