Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.194 kr.
Ødemarken kan nås fra alle sider, men fra New South Wales er hovedindfaldsporten Broken Hill, der ligger langs den næsten 1.700 km lange hovedvej, der forbinder Sydney med Adelaide.
I kan også tage det legendariske Indian Pacific-tog til Broken Hill, hvis I ikke ønsker at køre de store australske afstande i bil. I stedet kan I komme med på the Bush Mail Run, dvs. den lokale postmandsrute rundt til de fjerntliggende gårde.
Broken Hill var oprindelig en mineby, der stadig er aktiv, men i dag er det turisme, der er med til sikre livets ophold for den lokale befolkning på ca. 20.000 mennesker. Uden for byen ligger en skulpturpark - et populært sted at hænge ud, mens solen forsvinder i horisonten over den røde ødemark.
New South Wales er hovedporten til ødemarken over dem alle, The Outback, der med sin karakteristiske røde farve og langstrakte, golde vidder kan tage pusten fra selv australierne. Oplev de imponerende klippeformationer, aboriginske helleristninger og landskaber, der ligeså godt kunne have været på Månen eller Mars, strække sig så langt øjet rækker, kun afbrudt af kaktusser og svedne træer.
" Tip: I Mutawintji National Park der ligger ca. 160 km fra Broken Hills, kan I opleve hulemalerier fra Malyangapa-folket. De fleste er beskyttet i Mutawintji Historic Site, men kan besøges med en guide. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby